Høringssvar

	c/o Dansk Energi
	Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 jvk@danskenergi.dk www.dansk-ledningsejerforum.dk





	Dok. ansvarlig: JVK
	Sekretær: jvk
	Sagsnr: 01/68
	Doknr: 27

	17-10-2006

Til Projekt FOTdanmark

fotdk@kms.dk

Høring over FOT forretningsmodel

Dansk Ledningsejerforum har ved brev af 19. september 2006 modtaget invitation til at indgive høringssvar om FOT-projektets forretningsmodel med høringsfrist til 19. oktober 2006.

Dansk Ledningsejerforum har deltaget i den vigtige specifikation af FOT-kortet og har endvidere foreslået en overordnet økonomisk model, hvor ledningsejerne tilsammen står for en tredjedel af omkostningerne til FOT-kortets ajourføring.

Disse tiltag fra Dansk Ledningsejerforum side skal først og fremmest ses som bestræbelser på at fremme flertallet af ledningsejernes interesse for relativt simple, men ajourførte kort, hvor den plane beliggenhed er baseret på eksisterende kortdata for så vidt angår landområder (TK1-kort).

Ledningsejerne ser således som udgangspunkt ingen positiv nytteværdi i forøget nøjagtighed i kort over landområder og for mange ledningsejere vil et sådant nyt kortgrundlag medføre betydelige omkostninger til manuelle tilpasninger af ledningstemaet, hvor dette er opmålt relativt.

Dansk Ledningsejerforum håber, at ajourføringen i stordrift vil betyde væsentlige prisreduktioner i forhold til de kortaftaler, som flertallet af ledningsejere i dag har med kommuner og kommunale kortsamarbejder, hvor prisindekseringen normalt ikke afspejler de faldende ajourføringsomkostnin-ger.

Forummet ønsker at ledningsejere relativt detaljeret kan vælge og fravælge temaer i kortet og at de priser ledningsejerne skal betale for temaerne alene indeholder elementer til disse temaers fremskaffelse og vedligeholdelse.

Afhængig FOTdanmarks hensyntagen til ovennævnte forhold, vil mange ledningsejere givetvis finde det fordelagtigt at købe deres kortajourføringer hos FOTdanmark. Dansk Ledningsejerforum finder det derfor relevant, at FOTdanmark vil oprette et kontaktudvalg, som kan rådgive om kunde-gruppens ønsker.

Dansk Ledningsejerforum vil snarest fremsende navne på forummets repræsentanter i kontaktudvalget.

Med venlig hilsen
Dansk Ledningsejerforum

Jesper V. Kristensen

Fællesudvalget vedr. Ledningsejer Samarbejde
FULS' sekretariat c/o Dansk Energi
Rosenørns Alle' 9, 1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 300 422, Fax: 35 300 401
www FULS.dk jvk@danskenergi.dk

Erhvervs- og Byggestyrelse

ULS

att. Kamilla Gibson
kgi@ebst.dk

441-01-06 jvk

31. januar 2005

Vedr. høring over bekendtgørelse om registrering af ledningsejere.

Fællesudvalget vedr. ledningsejersamarbejde – FULS – har modtaget ovennævnte udkast til bekendtgørelse til høring.

FULS har følgende kommentarer til udkastet:

§ 7

FULS ser gerne, at mindsteafstanden fra interesseområdets grænse og ledningen er 20 m i stedet for 1 m som angivet i udkastet.

Det skyldes, at ledningsejerne gerne vil have en så præcis indtegning af arbejdsområdet som muligt og ikke entreprenørens ”søgeområde”.

Ledningsejerne modtager jo et kort med området indtegnet og for bedst muligt at kunne vurdere ledningsforespørgslen, ønskes en angivelse af arbejdsområdet.

Entreprenøren vil imidlertid typisk gerne have oplyst, hvem der har ledninger i eksempelvis begge fortove af en vej, selv om gravearbejdet kun skal foregå i den ene side. Hermed sikrer entreprenøren sig mod at mangle oplysninger, hvis projektet ændres undervejs.

Desuden kan det være vanskeligt for entreprenøren at stedfæste sit arbejdsområde i landområder. Af sikkerhedsmæssige årsager skal et lidt forkert anbragt arbejdsområde alligevel gerne resultere i kontakt til en relevante ledningsejere.

Med en 20 m afstand sikres det, at entreprenøren får data for et passende stort område, mens han i sin forespørgsel kun angiver, hvor gravearbejdet reelt forventes at skulle foregå.

Alternativt kan LERs søgesystem indrettes til at generere en større søgning end det angivne arbejdsområde.

§8 stk. 1

Indberetning til LER skal ske via internettet.

FULS forstår dette sådan, at indberetning af interesseområdet kan ske ved direkte indtegning via internettet, hvilket FULS finder er en god mulighed for ledningsejere med små ledningsnet. Det skal dog gøres opmærksom på, at der fortsat findes et stort antal vandværker, som endnu ikke har adgang til internettet.

FULS må dog også kraftigt anbefale, at det for ledningsejere med vidt udstrakte ledningsnet bliver muligt at fremsende digitaliserede interesseområder til central indlægning i databasen.

§8 stk. 2

Det kræves, at ledningsejeren identificerer sig ved anvendelse af digital signatur baseret på OCES-standarden.

FULS skal opfordre til, at det gøres meget nemt og hurtigt for ledningsejerne at anskaffe sig en sådan signatur. Dels af hensyn til tidsplanen for etablering af LER (jf. også under §10 nedenfor), dels af hensyn til brugervenligheden, idet FULS skal gøre opmærksom på, at mange små ledningsejere ikke er rutinerede brugere af IT-teknologi, hvorfor en simpel tilgang til LER og hvad deraf følger, er et væsentligt succeskriterium.

§8 stk. 3

Det er udmærket, at ledningsejeren modtager en kvittering for indlagt interesseområde.

FULS skal dog råde til, at proceduren kommer til at indeholde en godkendelse fra ledningsejeren om, at interesseområdet er indlagt korrekt. Dette kan især være hensigtsmæssigt ved indlægning af store og uoverskuelige interesseområder.

§10

Indberetning skal ske senest 14 dage efter, at ledningsejeren er blevet omfattet af indberetningspligten.

Det står for FULS uklart, hvornår indberetningspligten indtræder.

Under alle omstændigheder er 14 dage for kort frist. Eksempelvis vil et vandværks eller antenneforenings bestyrelse kunne have vanskeligt ved at forholde sig til opgaven på så kort tid. Specielt hvis der også i de 14 dage indgår anskaffelse af digital signatur efter OCES standarden.

Med venlig hilsen

Bent Soelberg

Formand for FULS

Erhvervs- og Boligstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø

Vor ref. JVK/KKR

Sag 2001/00068-022

J.nr. 441-01-02

23. april 2004

Vedr. Høring over bekendtgørelser med relation til lov nr. 119 om registrering af ledningsejere

Hermed FULS’ kommentarer til de to bekendtgørelser, der er sendt i høring den 1. april 2004 med kommenteringsfrist til 26. april 2004 kl. 12.00.

Overordnet finder FULS, at den foreslåede betalingsordning er uacceptabel og må revurderes, fordi ordningen vil betyde, at mange vil undlade at bruge LER. De store besparelser indførelse af registret skulle give, kan derfor ikke opnås fuldt ud. FULS mener, at en betaling pr. forespørgsel i stedet for pr. areal kan løse problemet. Hvis Erhvervs- og Boligstyrelsen fastholder en arealbaseret gebyrmodel, foreslår FULS subsidiært denne model kraftigt justeret.

FULS skal derfor opfordre til, at der enten nu eller inden systemet tages i brug, foretages en bred branchemæssig revurdering af betalingsordningen. FULS tilbyder at være med til at drøfte betalingsmodellen i detaljer med henblik på at opnå en ordning, der bl.a. fremmer den frivillige brug af LER.

Desuden påpeger FULS nedenfor bl.a. et par emner, som bekendtgørelsesudkastet ikke tager hånd om. Det drejer sig om kontrol af data i ledningsejerregistret samt situationer, hvor ledningsejere overlader ledningsoplysningsopgaven til andre virksomheder.

FULS’ kommentarer til Bekendtgørelse om fastsættelse og betaling af gebyrer for benyttelse af statens ledningsejerregister

Ifølge bemærkningerne til lovudkastet til L 52 akkumuleres den arealbaserede betaling over et år. Dette fremgår ikke af bekendtgørelsesteksten eller bilag 1, hvor man lige så godt kan forstå det som om gebyrreglerne starter forfra ved hver forespørgsel. Derfor ønskes en tydeliggørelse.

Den foreslåede gebyrmodel er god for storbrugere. Jo mere man forespørger, jo billigere slipper man pr. forespørgsel.

Til gengæld er den alt for dyr for brugere, der blot har behov for få forespørgsler pr. år. Særlig urimelig er modellen, hvis søgearealet samtidigt er stort, jf. nedenfor.

Et projekt består jo normalt af en projekteringsfase og senere en anlægsfase. LER bør være så billigt at bruge, at det kan betale sig for enhver – og ikke kun storbrugere – at benytte LER til begge faser.

Det vil efter FULS’ mening ikke være muligt at spørge på arealer under 10 X 10 m, da kortværket næppe vil have en detaljeringsgrad, der tilsiger større nøjagtighed. Dvs. at en forespørgsel mindst vil koste 400 kr. Dette beløb er urimelig højt.

Forespørges der på blot 50 m længde og 20 m bredde (fordi man f.eks. under projekteringen skal undersøge om projektet skal ligge i den ene eller anden vejside) bliver prisen 1.750 kr. Et par måneder efter skal der spørges igen til brug for anlægsarbejdet. Alt i alt en urimelig høj afgift at betale for de aktører, der ikke når at udnytte loftet på 30.000 kr. pr. år.

Det kan forekomme, at en transmissionsledning skal projekteres fra en by til en anden og at dette er ledningsejerens eneste anlægsprojekt over et år. Til projekteringsopgaver i åbent land vil en søgebredde på 200 m være hensigtsmæssig. Hvis anlægget skal strække sig over 10 km bliver prisen for denne ene søgning 41.700 kr., som rundes ned til 30.000 kr. Det synes klart, at LER i en sådan situation ikke vil blive brugt, bortset fra eventuelle vejskæringer.

Det kan ikke siges klart nok, at FULS finder den foreslåede prispolitik ødelæggende for LERs samfundsmæssige nytteværdi. Alt for mange graveaktører og projekterende vil undgå at benytte registret i private arealer og til projekteringsarbejder.

Det skal i øvrigt bemærkes, at den system-tid en forespørger belaster registret med ved en forespørgsel, i forsvindende grad er afhængig af søgearealets størrelse. Derfor er en afgift pr. forespørgsel mere omkostningsægte end en afgift pr. forespørgselsareal.

Det rimeligste vil derfor være at indføre en betalingsmodel, hvor der betales pr. forespørgsel. Der kan gives rabat ved mange forespørgsler og de første få forespørgsler kan være gratis. Betalingsloftet på 30.000 kr. kan stadig beholdes.

FULS skal subsidiært foreslå, at den arealbaserede gebyrsætning udjævnes, således at forespørgere med få forespørgsler pr. år slipper betydeligt billigere end efter den nuværende model. Det vil således være hensigtsmæssigt at indføre et gebyrloft pr. forespørgsel samt et antal gratis forespørgsler pr. år, f.eks. 5 stk.

FULS’ kommentarer til forslag til Bekendtgørelse om forespørgsler, indberetning og registrering af ledningsejeroplysninger til statens ledningsejerriegister

Generelt
FULS noterer sig, at bekendtgørelsen ikke tager vare på den vigtige kontrol af, om interesseområdet ligger korrekt og har den korrekte størrelse i registret. Det er kun ledningsejeren selv, som kan foretage denne kontrol.

Til §4
I punkt 1 skelnes mellem ”ledninger” og ”rør”. I FULS’ terminologiske forståelse findes der rør og kabler med fællesbetegnelsen ”ledninger”.

Til §7
FULS tager det for givet, at de i §7 omtalte institutioner og styrelser som et minimum skal indberette til registret efter de almindelige regler i loven, og at forhandlingerne alene kan føre til indberetning af større og/eller flere interesseområder.

Det må således være indlysende, at f.eks. hospitalers kommunikationsledninger fra en bydel til en anden skal ind i registret.

Til § 8, stk. 1 punkt 9
Det giver ikke mening, at ledningsejeren skal indberette ledningstype. Forsyningsarten er fuld tilstrækkelig oplysning til spørgeren, når han søger ledningsejere. Ledningstypen det konkrete sted vil fremgå af de ledningsoplysninger han senere får tilsendt af ledningsejeren.

Det er en misforståelse at tro, at nogen vil have gavn af en liste over f.eks. de rørdimensioner eller ledningsmaterialer (hvad kan der ellers menes med ”ledningstype”?) en ledningsejer opererer med, når der søges efter ledningsejere.

At bibeholde bestemmelsen vil alene give anledning til en bureaukratisk belastning uden nogen form for nyttevirkning.

Til §9, stk. 1
FULS tager det for givet, at angivelse af interesseområder ”på et digitalt kort” kan tolkes således, at dét som ledningsejeren leverer til ledningsejerregistret, kan være en dataserie, der alene beskriver interesseområdets grænselinie relateret til referencenettet System34 (på Bornholm System45) – dvs. uden grundkortelementer.

En præcis formulering bør udformes i overensstemmelse hermed.

Den alternative mulighed, at ledningsejeren indtegner sit interesseområde på skærmen direkte i LER, opfatter FULS som indeholdt i §9.

Til §9, stk. 2
Efter bestemmelsen må ledningsejeren ikke indberette interesseområder på arealer, som tilhører Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Det er næppe praktisk muligt og i øvrigt heller ikke rimeligt, at ledningsejeren skal holde styr på samtlige arealer, som Forsvaret og Beredskabsstyrelsen ejer, sælger eller tilkøber.

FULS foreslår, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen definerer klassificerede arealer, og at disse håndteres systemmæssigt i LER, således at der ikke kan vises nogen ledningsejer-oplysninger, når disse områder rammes af en forespørgsel.

Til §9, stk. 3
En multi-ledningsejer eller en virksomhed, der er vært for andre ledningsejeres ledningsoplysninger, vil efter bestemmelsen typisk modtage adskillige forespørgsler på samme sag.

Dette giver ikke nogen rationel forretningsgang hos ledningsejeren.

I stedet bør en ledningsejer kunne tilknytte flere end én forsyningsart til et interesseområde.

Det medfører iøvrigt at §8, stk. 1 punkt 8 må justeres i overensstemmelse hermed.

§12 stk. 2
FULS noterer sig, at der fuldt lovligt kan ligge interesseområder med for lille udstrækning i registret.

Der kan derfor i disse situationer forudses et problem med ansvarsplaceringen i tilfælde af graveskader mv.

§13, stk. 3
Det virker som en fejl, at forespørgeren ikke skal angive navn og adresse. Hvor skal ledningsejeren ellers sende sine ledningsplaner til, og hvor skal regningen for forespørgslen sendes hen?

§22, punkt 3
Ledningsejeren kan straffes med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt indberetter et interesseområde, som ligger uden for ledningsejerens eget forsyningsområde. Det forekommer ikke klart ud fra formuleringen, hvilken situation der sigtes til, herunder hvad der menes med ”forsyningsområde”.

En virksomhed, der etablerer datatransmissionskabler eller tomme rør til samme formål, har formentlig hele landet som forsyningsområde.

Et naturgasselskab kan godt have ledninger gennem et fjernvarmeområde, fordi det er korteste vej til et distributionsnet, men principielt kan fjernvarme og gas næppe have sammenfaldende forsyningsområder.

Ledningsejeren kan af hensyn til muligheden for koordineret samgravning være interesseret i at opfange ledningsforespørgsler i et område, hvor ledningsejeren endnu ikke har ledninger, men planlægger at skulle have det.

Med venlig hilsen

Jesper V. Kristensen
FULS

23. februar 2004

Servicefællesskabet for Geodata
Bestyrelsen
Højbro Plads 4
1200 København K

FULS – bemærkninger til FOT-projektet og afrapporteringen af Førstegangsproduktionen.

FULS har gennem længere tid deltaget i arbejdet i Grundkortudvalget, som netop har færdiggjort konklusionsrapporten vedrørende Førstegangsproduktion. I Førstegangsproduktionen har man undersøgt økonomi og muligheder for produktion af 5 objektgrupper, som har været peget på som FOT-kandidater.

Ledningsejerne har i konklusionsrapporten fået indføjet en kort passus om ønsker til ant alle t af FOT-objekter og at der bør kigges nøjere på ambitionsniveauet, som FULS finder har været for højt og urealistisk. Det er FULS vurdering at man bør vælge et ambitionsniveau, som ikke medfører en stor investering. FULS ønsker med nedennævnte bemærkninger at uddybe FULS synspunkter.

Undersøgelserne vedr. FOT og gennemførelsen af førstegangsproduktionen har gjort det klart, at der vil være en økonomisk gevinst ved at etablere et samarbejde mellem de tekniske kortværker og TOP10DK i forbindelse med ajourføring af bygningstemaet og vejmidtetemaet. Bygningstemaet tegner sig for 66% af den beregnede mulige besparelse ved FOT og trafikgruppen (vejmidter) tegner sig for 26% af den beregnede mulige besparelse ved FOT.

Der er ikke i ajourføringen besparelsespotentiale vedrørende hydrogruppen (vandløb og søer), kyst og den administrative gruppe.

Økonomiberegningerne viser, at der er engangsomkostninger på mellem 50 og 85 mill. kr., hvis man etablerer alle 5 objektgrupper som FOT-objekter, og der er endda ikke i beløbene regnet med omkostninger til geokodning af bygninger, omkostninger til administrative opgaver ved ændring af eksisterende aftaler med brugerne af kort og omkostninger til forrentning af etableringsomkostningen. Tilbagebetalingstiden for investeringen er for lang i forhold til det FULS finder acceptabelt. Det er særlig problematisk med så lang tilbagebetalingstid på kortområdet, hvor teknologi og administrative procedurer er i hastig forandring.

Brugerundersøgelsen, som er gennemført i forbindelse med førstegangsproduktionen viser, at man ikke får bedre kortværker ved at etablere FOT.Der er altså næppe kortbrugere, som vil betale ”ekstra” for FOT-kortværker.

Der er ikke lavet en opgørelse over, hvordan omkostningerne ved etablering fordeler sig på de fem mulige FOT-objektgrupper, men der er ingen tvivl om, at etablering og drift af hydrogruppen (vandløbsmidter og søer) er meget problematisk og dyr, da der især i de tekniske kortværker er et omfattende redigeringsarbejde med at få tilgrænsende hegn, brugsgrænser m.v. til at passe med evt. nye FOT-vandløbsmidter. Samtidig kan der være betydelig tvivl, om der er vilje og økonomi til at omlægge eksisterende vandløbsinformationer til en evt. ny FOT-vandløbsmidte. Det kunne med en objektorienteret tankegang være nærliggende blot at samle eksisterende vandløbsdata i et nyt landsdækkende GIS-tema og undlade en dyr tilpasning til to kortværker.

Da der er et betydeligt besparelsespotentiale ved et ajourføringssamarbejde mellem de tekniske kortværker og TOP10DK vedrørende bygninger og vejmidter, er det nærliggende at etablere et samarbejde kun om disse to objektgrupper og gennemføre etableringen på en måde, som ikke indebærer den store investering. FULS skønner, at en ukompliceret, billig model kan gennemføres med god økonomi, i modsætning til den komplicerede model, der foreslås i rapporten.

Den forenklede model:

I modsætning til rapportens komplicerede model, er dgangspunktet for den forenklede model, at man i særlig høj grad genbruger data, som er registreret ud fra de eksisterende kortstandarder, frem for at opfinde en helt ny standard, som medfører, at de mange eksisterende registreringer skal omarbejdes.

Der findes alle rede i dag i de tekniske kortværker et detaljeret bygningstema, som ajourføres hyppigere end i TOP10DK, og det er oplagt at lave aftale om genbrug af disse data. Dataene kan i generaliseret form indgå i TOP10DK, og der er efter de opstillede beregninger en besparelse ved ajourføring af TOP10DK på 3,5 mio. kr. pr år, - og mere, hvis man værdisætter, at ajourføringstakten i de tekniske kortværker er bedre end de 5 år, som i dag er gældende for TOP10DK. Ved fremtidige ajourføringer kan man evt. justere på specifikationer for de nyregistrerede elementer, hvis der skulle vise sig behov for det.

Vedrørende vejmidter findes der dels vejmidterne i TOP10DK, dels vejmidterne, som er samlet i Dansk Adresse- og Vejdatabase (DAV), som benyttes i næsten alle bilnavigationssystemer, af KRAK og af de fleste kommuner. Man har således mindst to anvendelige og gennemtestede vejdatabaser, som man kan anvende alle rede nu, og som kan udbygges med yderligere informationer efter behov.

Ved at satse på bedre udnyttelse af de udmærkede datasamlinger, som alle rede findes, kan man opnå besparelser i samme størrelse som er beregnet at kunne opnås med den avancerede FOT-model, men man undgår de meget store etableringsomkostninger.

Man vil samtidig kunne få ajourføringsbesparelsen væsentlig hurtigere, hvis man ikke skal afvente en central produktionsproces, som forventes at strække sig over 5 år fra igangsætningen.

Etableringen af en samlet bygningsdatabase vurderes at kunne gennemføres på få måneder.

Der er bred opbakning til den forenklede model, idet de tekniske kortejere for mere end 80% af Danmarks areal på forhånd har givet tilsagn om at ville deltage i en sådan løsning.

Geokodning af bygninger.

I forsøgsprojektet har det været en del af FOT-procedurerne, at bygninger, som er ændret, eller som er nye ved ajourføringen, er blevet geokodet. Der er i alt geokodet 5.000 bygninger. Hvis man beregner de samlede geokodningsomkostninger ud fra omkostningerne i førstegangsproduktionen, vil en geokodning af alle landets bygninger koste mere end 100 mio. kr. Omkostningen er ikke medtaget i økonomiberegningerne for FOT.

Det er FULS opfattelse, at. geokodning ikke skal gennemføres som en del af FOT-projektet, fordi det vil komplicere, fordyre og forsinke FOT-projektet i en sådan grad, at der kan opstå tvivl om rentabiliteten.

Derimod, kan geokodning køres som et par alle lt projekt.

Organisering.

Den forenklede model giver - ud over den gode økonomi - også fordele i form af større fleksibilitet til valg af ajourføringsmetoder og frekvenser i lokalområderne/regionerne, mens den avancerede FOT-model kun vanskeligt kan realiseres, uden at der etableres én relativ stor organisation, som skal aktiveres ved enhver form for ajourføring. Ved den forenklede model kan der fokuseres på de lokale brugeres behov, dog naturligvis med overholdelse af aftaler om minimumsstandard og minimumsfrekvens.

Det er ledningsejernes opfattelse, at det videre arbejde skal fokusere på de regionale kortsamarbejder, og at brugerne skal have indflydelse i forhold til den økonomiske andel, de bidrager med. Sammenhæng mellem indflydelse og det økonomiske bidrag er en vigtig forudsætning for en ansvarlig og realisabel udvikling på kortområdet. Det lokale engagement, fleksibiliteten og muligheden for afprøvning af nye metoder, vil være afgørende for, at der fortsat kan være dynamik og udvikling på kortområdet i Danmark.

FULS deltager gerne som aktiv medspiller i de videre bestræbelser på at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, som skal anvendes på geodataområdet.

Jesper V. Kristensen

Formand for FULS’ faggruppe vedr. ledningsregistrering

15. januar 2004

FULS ændringsforslag til L 52 fremhævet med fed skrift:

§ 9. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej eller i øvrige offentlige/private arealer, som ikke ejes af udøveren selv og hvor denne som ejer i forvejen har kendskab til evt. ledningers placering, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. Gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.

Stk. 2. Virksomheder eller privatpersoner kan foretage den i stk. 1 nævnte forespørgsel i forbindelse med et gravearbejde eller til brug i ethvert andet lovligt øjemed.

Stk. 3. Enhver, der til brug for et gravearbejde forespørger på ledningsejerregistret, jf. stk. 1, skal forud for forespørgslen identificere sig og give oplysninger om gravearbejdet, herunder om den påtænkte geografiske udstrækning og graveperiode. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. Enhver, der forespørger på ledningsejerregistret, modtager kvittering for forespørgslen.

Formålet med ændringsforslaget:

At opnå fuld samfundsmæssig udbytte af loven ved at udvide forespørgselspligten til alle arealer, som anvendes som vigtige ledningskorridorer for forsyningselskaberne.
At sikre alle forsyningsledninger i alle områder, medmindre det er ejeren, selv der graver og denne i forvejen har det fornødne kendskab til ledningernes placering.
At udvide forespørgselspligten til områder, der umiddelbart ikke giver anledning til forventning om ledningers tilstedeværelse, og som i tilfælde af beskadigelse har stor følgevirkning.
At bringe lovens forespørgselspligt i overensstemmelse med erstatningsrettens ulovbestemte undersøgelsespligt.
At bevare den private ejendomsrets ukrænkelighed ved undladelse af pålæggelse af forespørgselspligt vedrørende arealer, hvor det vil virke administrativt tungt og uhensigtsmæssigt at pålægge en grundejer forundersøgelsespligt i registret set i forhold til den samfundsmæssige nytte.

Til motiverne må der foretages de nødvendige konsekvensrettelser.

Eksempelvis må der ske en tilpasning af de almindelige bemærkninger ad pkt. 3,
   hvor   det skal fremgå at forespørgselspligten er udvidet til gravearbejder i
   offentlige/ private arealer, som ikke er ejet af den udøvende selv, og hvor der i
   forvejen er kendskab til ledningernes placering.

Hertil kommer nødvendig tilpasning af bemærkningerne til lovforslagets enkelte
lovbestemmelser, særligt ad § 9.

til toppen

FULS

Til
Folketingets Boligudvalg
Christiansborg
1240 København K

Tillige via mail til formand René Skau Björnsson - sresj@ft.dk og til sekretær Liza Christensen – liza.christensen@ft.dk

12. januar 2004
441-06 jvk

Anmodning om foretræde for Boligudvalget i relation til. L 52 - Forslag til lov om registrering af ledningsejere.

Fællesudvalget vedr. Ledningsejersamarbejde (FULS) anmoder hermed om foretræde for Boligudvalget i forbindelse med behandling af forslag til lov om registrering af ledningsejere.

FULS er generelt meget positivt stemt overfor lovforslaget, som i vid udstrækning lever op til ledningsejernes forventninger.

FULS har dog fundet anledning til at sende et brev sammen med Telekommunikationsindustrien i Danmark til Boligudvalget dateret 12. december 2003 , hvori der påpeges to forhold, der efter organisationernes mening vil modvirke ledningsejerregistreringens formål alvorligt.

Økonomi- og erhvervsministeren modgår i sit svar af 19. december 2003 brevets indvendinger. FULS finder imidlertid ikke, at ministerens svar fuldt ud afspejler de faktiske forhold.

FULS finder det meget vigtigt

1. at L52 pålægger den professionelle entreprenør m.v. at forespørge i ledningsejerregistret uanset hvor der skal graves og ikke kun når et gravearbejde skal udføres i vejarealer.

2. at L52 ikke låses fast i en model, hvor betaling for at spørge i systemet skal opgøres efter, hvor stort et areal, man har spurgt i. Den foreslåede model frygtes at kunne afholde nogle fra at benytte registret.

Ad 1 Spørgepligt ønskes i både offentlig vej og private arealer

I afvejningen af om spørgepligten bliver en ekstra byrde på den ene side og risikoen for graveskader på ledninger i private arealer på den anden side, mener ledningsejerne i modsætning til økonomi- og erhvervsministeren, at risikoen for graveskader på de store transmissionsledninger, der typisk ligger nedgravet i private arealer, vejer meget tungere end den meradministration en sådan spørgepligt – eventuelt – medfører.

Vi kender alle eksempler på, at tusindvis af borgere og virksomheder er blevet påvirket af én enkelt overgravning. Det sker når en transmissionsledning til fx vand, fjernvarme, naturgas, el, tele- eller data beskadiges. Skader på transmissionsledninger har særligt store konsekvenser for borgere og virksomheder. Desuden er de ganske dyre at reparere.

Transmissionsledningerne ligger oftest i private arealer. Derfor er det mindre vigtigt om – som ministeren anfører i sit svar til Boligudvalget – ”langt de fleste” ledninger ligger i vejareal, når de mest problematiske i stor udstrækning ligger i private arealer.

”Langt de fleste” er i øvrigt ikke en særlig rammende beskrivelse. Eksempelvis ligger mindst 45% af elkabler og ca. 50% naturgasrør nedgravet i privat areal. Det gælder for alle lednings-arter, at jo mere kapacitet ledningerne har, jo større andel er placeret i privat areal.

Ministeren mener, at det vil medføre store administrative byrder at påbyde graveaktørerne, at spørge i private arealer, inden de udfører arbejder, hvor der er risiko for at beskadige nedgravede ledninger.

Som eksempler på, hvor det vil være urimeligt at benytte ledningsejerregistret anføres:

1. almindeligt havearbejde

2. bygge- og anlægsarbejder på privat grund

3. grøftegravning på landbrugsareal

4. Banestyrelsen og amters gravearbejder på egne arealer

Ad 1 almindeligt havearbejde
Det er reelt kun, når erhvervsgartnere udfører havearbejde for andre og hvor havearbejdet har en sådan karakter, at der er risiko for at skade en evt. nedgravet ledning, at der bør være spørgepligt. Det er næppe så tit.

Ad 2 bygge- og anlægsarbejder på privat grund
Ved bygge- og anlægsarbejder vil der oftest blive foretaget en grundig undersøgelse af ledningsforhold under alle omstændigheder, inden der foretages gravearbejde. Med lednings-ejerregistret bliver det bare nemmere.

Ad 3 grøftegravning på landbrugsarealer
Grøftegravning på landbrugsareal – eller typisk anlæggelse af dræn – bør netop udløse forespørgsel i registret, hvis det er en entreprenør, der erhvervsmæssigt udfører arbejdet for landmanden. Det er netop ved sådanne arbejder, at risikoen for de alvorlige transmissionsledningsbrud er stor.

En spørgepligt her vil i øvrigt mindske behovet for at opsætte kulørte afmærkningsstandere i landskabet, for at vise hvor en transmissionsledning er nedgravet.

Ad 4 Banestyrelsen og amters gravearbejder på egne arealer
Når det anføres, at Banestyrelsen og amterne vil få pligt til at spørge i registret, hver gang de graver i egne arealer, forbavser det. FULS finder, at loven bør indrettes således, at man – uanset om man erhvervsmæssigt udfører gravearbejder – kan grave i egne, private arealer uden spørgepligt. Der forudsættes dog kendskab til ledninger i egne arealer.

Ad 2 Betalingsmodel skal motivere

Til L52 er knyttet nogle betragtninger om, at betalingen for at spørge i registret skal afhænge af, hvor stort areal man – akkumuleret - spørger på. FULS vil ikke afvise, at man af denne vej kan sammensætte en prispolitik, der motiverer til at benytte systemet. Blot giver de anførte eksempler ikke tiltro til dette.

Erfaringerne fra FLIS (et fællesprojektet mellem FULS, Dansk Byggeri og KL om et lednings-ejerregister magen til det L52 lægger op til), viser, at man under en forespørgsel næppe med sin computermus kan indtegne noget der dækker mindre end 10 x 10 m, altså 100 m². Det vil betyde, at én forespørgsel af mindst tænkelig størrelse i realiteten koster 360 kr. Det virker som urimelig meget.

Det er vigtigt for ledningsejeren at modtage præcis information om det forestående gravearbejde og ikke modtage information, der er indrettet efter at holde udgiften så lav som muligt for spørgeren. Systemet vil jo virke ved, at spørgeren indtegner et område på et kort, som ledningsejeren modtager.

FULS finder det meget mere administrerbart at opkræve en afgift pr. forespørgsel, idet de første stykker kan være gratis og ved et særlig stort antal forespørgsler, kan der gives rabat. Om en forespørgsel dækker et stort eller lille areal belaster systemet og ledningsejerne omtrent lige meget. Det er antallet af forespørgsler, der er interessant og ikke arealet.

Derfor beder FULS blot om, at L52 ikke formuleres således, at det på forhånd udelukkes, at andre betalingsmodeller end den areal-baserede kan vælges.

Med venlig hilsen

Jesper V. Kristensen
FULS - sekretariatet

til toppen

Erhvervs- og Boligstyrelsen 16. oktober 2003

Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 1
2100 København Ø

Høringsbemærkninger til forslag til Lov om registrering af ledningsejere

Ved brev af 1. oktober 2003 har Erhvervs- og boligstyrelsen sendt forslag til lov om registrering af ledningsejere i høring med svarfrist den 17. oktober 2003.

FULS og TI er brancheforeninger jfr. bilag 1, som tilsammen i princippet repræsenterer det samlede antal ledningsejere, som er tiltænkt registreringspligt efter den påtænkte lov.

Nedenfor følger FULS' og TI's bemærkninger til lovforslaget:

Overordnede bemærkninger:

· FULS og TI støtter lovforslagets intentioner og formål.

FULS og TI vurderer, at indførelsen af en lovfastlagt ledningsejerregistreringspligt sammenholdt med en pligt for entreprenører til at søge oplysninger i registret forud for gravearbejders iværksættelse samlet set vil kunne bidrage til en reduktion af graveskader på ledningsnettene og dermed en øget forsyningssikkerhed for forbrugerne.

· FULS og TI mener, at det bør fremgå af loven subsidiært af lovbemærkningerne, at der senest 2 år efter registrets idriftsættelse sker en evaluering af effektiviteten af ledningsejerregistret ift. målsætningen om udbredt bred anvendelse af registreret med henblik på reduceret graveskadehyppighed på forsyningsnet.

FULS og TI er fortalere for, at loven har så bred virkning som muligt, så flest mulige ledningsejere omfattes af registreringspligten. Synliggørelse af ejerskabet til nær ved alle ledninger i jord muliggør for alle gravearbejdende entreprenører og lign., at de lettes væsentligt i adgangen til at søge ledningsoplysninger.
De graveudførendes reelle anvendelse af registret forud for gravearbejder forventes at være ensbetydende med, at graveskader fremover faktisk reduceres væsentligt.

· FULS og TI mener, at det bør fremgå af loven subsidiært af lovbemærkningerne, at den endelige tarifmodel for søgning i registret skal udformes i samarbejde med repræsentanter for de brancher, som vil være (betalende) brugere af registret med henblik på, at der opnås positive økonomiske incitamenter til reelt at anvende registret.

FULS og TI støtter at registret brugerfinansieres, at finansieringen sker med udgangspunkt i "et hvile i sig selv princip" og på basis af brugerbetaling for forespørgsler til registret.

FULS og TI mener, at den i loven foreslåede brugerafgiftsmodel, hvor betalingen for en ledningsejersøgning fastsættes ud fra arealstørrelsen på det søgte jordområde er uhensigtsmæssig. En søgearealafgift er incitamentsmæssigt forkert og forudses at medføre, at der ikke sker forespørgsler i registret ifm. især en lang række mindre gravearbejder.

FULS og TI mener, at et afgiftssystem som udgangspunkt bør baseres på en forholdsvist lav enhedsafgift for enkeltsøgninger på arealer op til en hensigtsmæssig valgt arealstørrelse. Søgninger udover denne arealstørrelse kan overvejes at gøres proportionalt ift. søgearealets størrelse. Endelig mener FULS og TI, at der i loven også bør rumme mulighed for at der arbejdes med fastpris i abonnementssystemer, hvor dette i praksis måtte vise sig hensigtsmæssigt.

· Endelig konstaterer FULS og TI, at det foreliggende udkast til lovforslag på nogle væsentlige punkter adskiller sig radikalt fra tidligere udkast, som var gennemdrøftet med repræsentanter fra de relevante brancher og fra Kommunernes Landsforening.

FULS og TI har på denne baggrund følgende særligt principielle bemærkninger til lovforslaget:

Særligt principielle bemærkninger:

· Afgrænsningen af ledningsejere med registreringspligt.

FULS og TI opfatter, at den i loven i § 3 gjorte afgrænsning af kollektive net er begrænset til ledningsnet med forsyningspligt (jf. § 5, nr. 1), hvilket indebærer, at det blandt teleoperatørerne kun er TDC, som er omfattet af denne pligt. Dette indebærer, at alle andre teleoperatører i strid med hele intentionen bag loven ikke er pligtige til at lade sig registrere. FULS og TI skal derfor opfordre til, at kravet om forsyningspligt fjernes, idet et sådant krav ikke kan anvendes indenfor sektorer, hvor retten til etablering og drift af konkurrerende forsyningsnet er liberaliseret.

Det har hele tiden under det lovforberedende arbejde været ledningsejernes synspunkt, at flest mulige ledningsejere bør være omfattet af registreringspligten så en søgning i registret kan give den søgende størst mulig garanti for, at alle former for ledningsejere herved lokaliseres. Efterfølgende kan der så indhentes relevante ledningsoplysninger.

Den nuværende vanskelighed ved at lokalisere ledningsejerne kan eksemplificeres ved liberaliseringen af telesektoren, hvor det ofte er meget svært og tidskrævende at finde ud af, hvilke teleselskaber der findes, og hvor de har placeret kabler i jorden, og på hvilken kontaktadresse ejerne kan findes.

FULS og TI opfordrer derfor til ændring af afgrænsningen i § 3 i overensstemmelse med ovenstående. Som forslag til ændret lovtekst foreslås:

§ 5, nr. 1: Kollektivt net: Indvindings-, transmissions- og distributionsnet, bestående af ledninger i jord, for hvilke der for nettet som helhed findes offentligretlige regler.

Videre mener FULS og TI, at det er uheldigt i § 3, nr. 3 at bruge betegnelsen "private net". I stedet bør anvendes betegnelsen "private brugerdrevne net", som er net der, hvor en gruppe af borgere i forening etablerer og driver et distributionsnet (eksempelvis telenet, kabel-TV-net eller lignende) i et lokalområde.

Qua ovenstående er det nødvendigt med en konsekvensrettelse i § 5, nr. 4, som derfor bør have følgende formulering:

§ 5, nr. 4: Privat brugerdrevne telenet: Et distributionsnet, der tjener til elektronisk overførsel af radio/TV signaler eller telekommunikation/data til de tilsluttede medlemmer af foreningen og andre forbrugere, uden at der består pligt til at tilslutte forbrugere udenfor foreningen.

Med ovenstående definitionsændringer bliver det klargjort at distributionsnet i boligforeninger, antenneforeninger mv. er omfattet af loven, såfremt de har en årlig indkomst over 50.000 kr. pr. år fra en personkreds udenfor foreningen.

Ovenstående regelgrundlag har samtidig den virkning, at ethvert offentligt ejet eller privatejet net - udenfor brugerforeningsdrevne net - og som udøver kollektiv forsyningsvirksomhed er omfattet af reglen i § 3, nr. 1.

· Afgrænsningen af arealet, hvor der er forespørgselspligt.

FULS og TI finder det uhensigtsmæssigt og dermed bekymrende, at pligten til at forespørge jf. § 9, er begrænset til vejarealer. FULS og TI skal opfordre til, at pligten til at forespørge ved gravearbejder skal gælde for alle arealer. Der opfordres derfor til at § 9, stk. 1 får følgende ordlyd:

§ 9. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på ethvert areal, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret om hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. Gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.

Registreringspligten gælder efter ledningsejernes ønske også for privat areal - herunder arealer i det åbne land, idet en væsentlig del af det overordnede ledningsnet er placeret i privat areal. Af hensyn til forsyningssikkerheden er det derfor af afgørende betydning for ledningsejerne, at oplysningerne i registret også skal omfatte disse ledninger.

FULS og TI skal tillige henlede opmærksomheden på, at der efter gældende retspraksis og lovgivning gælder en generel pligt for entreprenører til at indhente ledningsoplysninger. En sådan pligt påhviler imidlertid ikke kun for entreprenører men for enhver, eksempelvis jf. § 5 i Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål. Det må understreges, at anmeldelsespligten (=forespørgselspligt) i medfør af § 5 i Lov om graveadgang m.v. også gælder for privatpersoner.

For så vidt angår erstatningsansvar i forbindelse med overgravning og beskadigelse af ledninger bemærkes, at såvel privatpersoner som entreprenører, der graver erhvervsmæssigt på privat grund, som udgangspunkt vil være erstatningsansvarlige for eventuelle skader på ledninger. Der kan i den forbindelse henvises til § 4 i Lov om graveadgang m.v., hvoraf det forudsætningsvis fremgår, at privatpersoner kan have et erstatningsansvar i forbindelse med gravning på privat grund.

FULS og TI opfordrer derfor til ændring af afgrænsningen, så pligten også gælder private arealer. Samtidig skal der opfordres til, at det i lovbemærkningerne fremgår, at privatpersoners erstatningsansvar ikke ændres ved loven.

· Finansiering af registret

FULS og TI finder, at der i stedet for en arealbestemt afgift i loven subsidiært lovbemærkningerne bør indføres mulighed for at arbejde med en enhedspris pr. søgning, da kostprisen i registret er ens uanset søgearealets størrelse. Med FULS og TI's nuværende erfaringer på antallet af forespørgsler forventes det samlede årlige antal forespørgsler til det kommende register at overstige 50.000 stk., hvorfor der kan beregne en kostpris pr. søgning på basis heraf.

FULS og TI har noteret sig at lovbemærkningerne alene indeholder et forslag til en arealbestemt afgift for søgning i registret. FULS og TI forventer, at det i lovbemærkningerne fremførte eksempel blot er et forslag, og at der vil ske en nødvendig tilpasning af både pris og tarifmodel.

Som nævnt under "Overordnede bemærkninger" finder FULS og TI det som en hensigtsmæssig mulighed, at registret brugerfinansieres ved søgning heri. Ledningsejerne forventer selv ved forespørgsler/søgning i væsentlig grad at være medvirkende til denne brugerfinansiering, idet forespørgsler ofte også vil blive rettet i forbindelse med projektering af fremtidige ledningsanlæg.

FULS og TI frygter, at den arealbestemte afgift vil medføre en alt for høj pris på mange forespørgsler, hvilket kan medføre omgåelse af systemet og afskrække en række brugere fra at anvende registret.

FULS og TI vil gerne på lige fod med andre brugere være med til at drøfte den rette prismodel, som både (1) tilgodeser en sikker finansiering af registret og (2) skabe hensigtsmæssige økonomiske incitamenter for alle brugere til faktisk at anvende registret.

FULS og TI savner en nærmere saglig begrundelse for, at kommunale, amtslige og statslige vejmyndigheder skal have gratis adgang til brugen af registrets oplysninger jfr. bemærkningerne til § 11.

Ledningsejerne har tidligere påpeget, at det er en vigtig forudsætning, at registret skal hvile på en balanceret betaling, hvor alle brugertyper betaler en forholdsmæssig lige andel af driftsomkostningerne. dette princip indebærer at offentlige myndigheder også bør betale deres forholdsmæssige andel ift deres samlede søgeforbrug i registret. Dette princip vil videre sikre, at misbrug ikke kan forekomme.

· Gældende ret vedrørende påvisningspligt.

Ved det foreliggende lovforslag beskrives "Gældende ret" forkert. Det er bekymrende, at lovens bemærkninger til § 8 i strid med gældende praksis pålægger en meget byrdefuld og omkostningstung pligt til fysisk påvisning af kablernes placering i såvel offentlig som privat areal, når lokaliseringen af ledningsanlæggene kan opfyldes ved udlevering af ledningsplaner.

Det må påpeges, at der ikke, som beskrevet under "Gældende ret", gælder en egentlig påvisningspligt efter Standardregulativet § 8. Efter § 8 skal en ledningsejer kunne lokalisere sit anlæg i vejen. Det er efter gældende praksis tilstrækkeligt, at ledningsejerne udleverer ledningsplaner, såfremt de har en kvalitet, der gør det muligt at lokalisere anlægget. I øvrigt kan ledningsejeren i stedet vælge at påvise på stedet. Egentlig påvisning sker derfor normalt kun, såfremt planerne ikke har den fornødne kvalitet til genfindingsformål. Der henvises i øvrigt til FULS's anbefaling om påvisning, vedhæftet som bilag 2.

FULS og TI skal iht. ovenstående opfordre til, at lovbemærkningerne tilpasses i overensstemmelse med gældende praksis.

· Brugerindflydelse ved registret

FULS og TI skal særligt fremhæve vigtigheden af, at registret til stadighed udvikles i overensstemmelse med ledningsejernes og de ledningssøgende brugeres behov. Eksempelvis kan registret aktuelt forudses anvendt som portal til ledningsejernes hjemmesider for ledningsoplysninger.

FULS og TI skal fremhæve, at ledningsejerne løbende konstaterer, at hele området omkring udlevering af ledningsoplysninger er i hastig udvikling, og at der er eksempler på øget adgang til oplysningerne via selvbetjening. Der ses imidlertid stadig at være behov for et landsdækkende register.

Ledningsejerne skal derfor opfordre til at der indføres en formaliseret brugerindflydelse og at dette indskrives i loven.

Ad de enkelte bestemmelser:

· § 3 Lovens anvendelsesområde

Jf. ovenfor finder FULS og TI, at kollektive net er for snævert afgrænset i forhold til teleoperatører. Jf. bemærkningerne til § 5, er det på teleområdet kun TDC (i bemærkningerne fejlagtigt betegnet som Tele Danmark), som er pligtig at lade sig registrere pga. forsyningspligten, der alene er pålagt dette selskab.

Der ses ikke at være nærmere begrundelse for denne begrænsning, som snarere er i strid med lovens baggrund. Liberaliseringen af telenettene har netop vanskeliggjort overblikket over, hvilke ledningsejere der har nedgravet ledninger, og en begrænsning af pligten til kun at omfatte TDC vil ikke hjælpe herpå.

FULS og TI skal derfor opfordre til, at der pålægges en sådan pligt for alle kollektive net uanset forsyningspligt eller ej.

Det bør bestemt undgås, at entreprenører og andre graveudførende skal foretage særlige undersøgelser ud over forespørgsler i ledningsejerregistret for at sikre sig mod overgravning af vejafvandingsrør.

Det fremgår af lovforslaget, at blandt ledninger, som i øvrigt ikke skal med i registret, er ledninger, der tjener til afvanding af vej og er en del af et vejanlæg (§ 3 stk. 2).

FULS og TI skal opfordre til, at rør til afledning af vand fra vejanlæg skal være omfattet af registreringspligten.

· § 4 Forsvarets ledninger

Det konstateres, at Forsvarets ledninger er fritaget i det omfang, de er placeret på egne arealer eller arealer, som Forsvaret har rådighed over. På side 14 i lovforslaget præciseres, at der med ”rådighed” menes lejede arealer.

Modsætningsvis indebærer dette, at de af Forsvarets ledninger, som er lagt på fremmed grund, er omfattet. FULS og TI finder, at dette er tilfredsstillende, men må dog påpege, at FULS og TI ikke finder, at bemærkningerne til § 4 stk. 1 (side 13) gengiver denne retstilstand.

§ 5 Definitioner

Litra 1) definerer kollektive net på en måde, så kun TDC blandt teleselskaberne er omfattet af loven, da der skal være forsyningspligt.

Man bør i et liberaliseret marked ikke anvende forsyningspligt, som kriterium for ledninsejerregistreringspligt. Da dette kriterium er anvendt i loven bliver den uheldige konsekvens, at der er væsentlige ledningsejere som i loven fritages registreringspligten.

Litra 4) definerer private telenet på en måde, som FULS og TI ikke finder er tilstrækkelig klar.

Der henvises til foranstående bemærkninger.

Litra 5) Interesseområdet må i flg. udkastet defineres ned til 1 m fra ledningen. Denne detaljeringsgrad er ikke hensigtsmæssig. I stedet opfordrer FULS og TI, at mindsteafstanden bliver 10 m.

Årsagen er, at når forespørgeren tegner graveområdet ind på det viste kort på computerskærmen, vil det ikke kunne gøres med en nøjagtighed, der modsvarer den ene meter. Det skyldes dels PC-mediet, dels indflydelse fra nøjagtighed, målestoksforhold eller mulig generalisering i registrets kortværk. Derfor risikerer en ledningsejer, at han ikke bliver spurgt (aktiveret af forespørgselspolygonen), hvor han burde, hvilket naturligvis ikke må ske. Hellere blive spurgt en gang for meget end en gang for lidt.

Den ene meter foreslås derfor rettet til 10 meter. Konsekvensrettelse er påkrævet senere i bemærkningerne side 6, spalte 1 og side 7 spalte 1.

· §7 stk. 1 litra 4) Ledningstyper

Bestemmelsen indeholder krav om, at ledningstype skal indberettes. FULS og TI ser imidlertid intet behov, at en forespørger oplyses om ledningstyper, når han søger ledningsejere i registeret. FULS og TI skal derfor foreslå dette krav slettet, da oplysning om ledningsarten er tilstrækkelig.

· § 7 stk. 2 14 dages frist til at ajourføre data

Efter de faktiske forhold er ændret, har ledningsejeren 14 dage til at ajourføre sine oplysninger i registret.

Denne regel er imidlertid ikke nok til at omfatte nødvendige udvidelser af interesseområdet. Her må fristen være, at når ledningen er overdækket i marken, skal interesseområdet omfatte ledningen.

Hvis ledningen kan ligge i jorden i 14 dage, hvor den ikke – indirekte – kan findes via registret, risikerer man helt unødvendigt, at der forårsages graveskade, endda med et efterfølgende uklart erstatningsansvar.

Der må altså gælde en særlig frist for udvidelse af interesseområdet, mens rettelser af kontaktdata godt kan være omfattet af 14 dages frist.

§ 8 14 dages reaktionsfrist

Ledningsejeren har 14 dages frist til at opfylde sin oplysningspligt.

14 dage er urimelig lang tid i de fleste sager, hvor der ikke bør gå mere end få dage før ledningsejeren reagerer. For slet ikke at tale om nødsituationer, hvor ledningsoplysninger skal foreligge hurtigst muligt. Lange svartider på endog mere end 14 dage er derimod acceptable for store, langtidsplanlagte projekter.

Spørgsmålet om oplysningsfristen er med andre ord mere kompliceret end som så og bør differentieres.

Endelig skal FULS og TI påpege, at føromtalte Lov om graveadgang § 5 indeholder en 8 dages anmeldelsesfrist af påtænkte arbejder og således forudsætter en hurtigere reaktionstid.

Kravet om 14 dages fristen kan også give problemer i relation til ledningsændringer opstået i mellemtiden mellem forespørgslen og arbejdets udførelse. Hvem skal i givet fald bære risikoen for skader på ledninger anlagt efter ledningsejerne har svaret og hvor sent må entreprenøren indhente oplysninger?

Derfor foreslår FULS og TI, at emnet helt tages ud af loven. Det har ingen indflydelse på udformning og etablering af registret.

Subsidiært bør der indføres differentierede tidsfrister for hhv. akutte, små, og store projekter.

· § 8 Påvisningspligt

Det foreskrives, at ledningsejeren skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren eller indgå aftale med denne om påvisning på stedet.

På side 9 nederst i bemærkningerne til lovforslaget forklares, at ”ledningsejere får en pligt til at fremsende de nødvendige ledningsoplysninger, i anden række en pligt til at indgå aftale om påvisning af ledningens forløb på stedet….” samt ”påvisningspligten indebærer, at ledningsejeren skal give oplysninger om ledningens forløb, dvs. at denne ved markering på vejareal eller det tilgrænsende terræn og om nødvendigt ved frigravning skal angive, hvor ledningen ligger”.

Det anføres i bemærkningerne side 6, under overskriften ”Gældende ret”, at ledningsejeren på vejmyndighedens anmodning skal kunne påvise sit anlæg i vejen. Desuden at ”Påvisningspligten i vejareal indebærer, at ledningsejeren skal give oplysninger om ledningernes forløb, dvs. ved markering på vejareal eller det tilgrænsende terræn….”

Det er efter FULS’ og TI’s opfattelse ikke gældende ret og ej heller udtrykt i Trafikministeriet ”Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje” af februar 1995 (som det anføres side 6 nederst), at påvisningspligten i vejareal er ensbetydende med, at det ledningsejende selskab skal afmærke ledningerne på stedet.

Det er FULS’ og TI's opfattelse, at oplysningspligten opfyldes ved at udlevere ledningsplaner. Kun i tilfælde, hvor disse ikke er tilstrækkeligt gode til genfindingsformål, vil påvisning i marken finde sted som alternativ. Dette er i overensstemmelse med FULS’ anbefalinger for området.

Det skal tilføjes, at såfremt ledninger fremover skal påvises på stedet i større omfang end dagens praksis, vil ledningsejere blive pålagt en betydelig økonomisk byrde, hvilket næppe kan være rimeligt hhv. formålet med loven om et ledningsejerregister.

Det bør derfor præciseres i lovbemærkningerne, at ledningsoplysninger gives ved udlevering af ledningsplaner og i tilfælde, hvor disse ikke er tilstrækkeligt egnede til genfindingsformål, påviser ledningsejeren ledningerne i marken.

· § 9 Forespørgselspligt

Iflg. § 9 stk. 1 begrænses forespørgselspligten til vejareal.

Der ses ikke at være nærmere begrundelse for denne begrænsning, der adskiller sig fra lovens hidtidige udkast og § 5 i lov om graveadgang mv., som også gælder for privat areal. Ledningsejerne har således påpeget vigtigheden af, at der som overvejende hovedregel altid ved jordarbejder bør rettes henvendelse både til ejeren af det private areal og til registret.

I den sammenhæng finder FULS og TI det uheldigt, at gravning på privat grund friholdes forespørgselspligt, idet ledningsejerne i et stort omfang har ledninger på privat grund. Det er lige så vigtigt at forebygge skader på disse ledninger som i vejareal. I modsat fald ses der ikke at være begrundelse for at ledningsejerne skal lade ejerskabet til ledninger på privat grund registrere.

Af bemærkningerne til § 9 fremgår det, at ikke-erhvervsmæssigt arbejde er fritaget for forespørgselspligten. Hertil finder FULS og TI anledning til at påpege, at det af bemærkningerne til loven i § 9 bør fremgå, at der ved loven ikke er tilsigtet nogen ændring af det erstatningsretlige ansvar for skader efter dansk lovs almindelige regler, og de skal bedømmes efter sædvanlig praksis.

· § 11 Nærmere regler for registrets drift og betaling

Ad bemærkningerne til § 11 skal offentlige vejmyndigheder kunne anvende systemet gratis til visse formål. FULS og TI ser ikke nogen rimelig begrundelse for, at disse myndigheder ikke skal bidrage finansielt til systemets drift uanset anvendelsesformålet, idet det har været en væsentlig forudsætning at systemet skal være brugerfinansieret på ikke-diskriminerende vis. FULS og TI mener således at alle brugerkategorier bør betale en forholdsmæssig og lige andel af driftsomkostningerne ift. deres samlede anvendelse.

Vedrørende bemærkningerne til § 11 om betalingsmodellen finder FULS og TI, at det fremførte eksempel blot bør være et forslag, idet FULS og TI mener en nærmere tilpasning heraf er nødvendig. Det skal samtidig påpeges, at FULS og TI mener, at prisen ud fra de eksemplificerede forudsætninger i praksis vil blive uacceptabel høj.

Eksempelvis vil betalingsmodellen indebære, at et graveområde på 10 x 10 m, altså 100 m2, koster 400 kr. hvilket forekommer som en alt for høj betaling for et område, der kan være vanskeligt at definere mindre via PC-mediet. Ledningsejerne kan med den foreslåede prismodel frygte, at der bliver indberettet minimale ”søgeområder” som stikprøver frem for at de reelle graveområder indtegnes, hvilket vil ødelægge en rationel kerne-funktion i systemet, nemlig at ledningsejeren får et billede af graveområdets reelle udbredelse. Endvidere er der risiko for, at nogle brugere pga. prisen vil undlade søgning i registret.

Derfor vil FULS og TI foreslå, at der i stedet arbejdes med et fast gebyr pr. forespørgsel. Man kunne endvidere indføre en bagatelgrænse i form af, at et antal forespørgsler pr. år er gratis.

Hvis der er 50.000 henvendelser pr år, bliver kostprisen ca. 70 kr. pr forespørgsel. Det kan nævnes, at TDC fra juni 2002 til juni 2003 har modtaget 45.000 forespørgsler på ledningsoplysninger. En forespørgsel registreres som en enkelt forespørgsel på trods af at den kan vedrøre flere lokaliteter. Tilsvarende modtager HNG ca. 20.000 forespørgsler pr. år.

FULS og TI vil gerne være med til at drøfte den rette prismodel, idet diskussionen med de nu givne rammer bliver en ny i forhold til de tidligere drøftelser.

Det bør under alle omstændigheder ikke ske en fastlåsning af betalingsmodellen allerede nu i loven således, at den skal være arealbestemt. Derfor bør formuleringen ”arealbestemt gebyr” slettes side 8, 1. spalte.

· Ad bemærkningerne til lovforslaget i øvrigt

Ad side 5 næstsidste afsnit. FLIS blev ikke som anført etableret af "en række ledningsejere", men af Dansk Byggeri, Kommunernes Landsforening og FULS (Fællesudvalget vedr. Ledningsejersamarbejde).

Ad side 8 4. afsnit: " En forespørger kan eksempelvis angive graveområdet ved hjælp af en adresse e.l.,….."

Hertil bemærkes, at et graveområde kan ikke angives ved hjælp af adresser. Graveområdet har en fysisk udstrækning, som forespørgeren kun kan angive ved hjælp af en polygon. Dette svarer overens med den i bemærkningerne senere beskrivelse af systemets funktioner.

Teksten bør derfor tilrettes i overensstemmelse hermed.

Venlig hilsen

Bent Soelberg
Direktør

FULS
(Fællesudvalget vedr. ledningsejersamarbejde)

Ib M. Tolstrup
Direktør

TI
(Telekommunikationsindustrien)

Bilag:

1. Kort positionering af brancheforeningerne FULS henholdsvis TI.

2. FULS anbefaling om udlevering af ledningsdata, ledningspåvisning og gebyrer.

BILAG 1:

FULS står for Fællesudvalget vedrørende Ledningsejer Samarbejde

Medlemmer

FULS er et samarbejdsorgan og interesseorganisation for danske ledningsejerorganisationer og regionale eller landsdækkende ledningsejere, der etablerer og vedligeholder kabler og rør i jorden.

Medlemmer af FULS er:

Danmarks Private Vandværker
Dansk Energi (elselskaberne)
Dansk Fjernvarme
Danske Vand- og Spildevandsforening
Dansk Gasteknisk Center (naturgasselskaberne)
Forenede Danske Antenneanlæg
TDC

Om brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, TI
Vesterbrogade 1 C, 1620 København V
Telefon: 33 13 80 20
Telefax: 33 13 80 21
E-mail: post@teleindu.dk

Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien er dannet af en række danske teleoperatører i september 1996 som en naturlig følge af den danske teleliberalisering. Som medlem af foreningen kan optages teleoperatører og de dermed beslægtede virksomheder. Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien er medlem af Dansk Industri.

til toppen

Erhvervs- og Boligstyrelsen
att. Søren Kühnrich
Dahlerups Parkhus
Langelinie Allé 17,
2100 København Ø

Vor ref. JVK/KKR

Sag 1999/00142-088

J.nr. 441-01-06

16. juni 2003

Præhøring af forslag til Lov om ledingsejerregistrering

FULS har modtaget forslag til lov om ledningsejerregistrering (ledningsejerregistreringsloven) til præhøring.

FULS finder i det store og hele, at forslaget er udmærket og afspejler de drøftelser, der har fundet sted i arbejdsgrupperne. Dog finder FULS, at der forekommer nogle behov for korrektioner, hvilket fremgår af følgende:

Generelt:
Der savnes en udmelding om, at de centrale brugere tænkes inddraget i vurdering af registrets fremtidige funktion og udvikling.

Der savnes en udmelding om, at registret tænkes finansieret efter et hvile-i-sig-selv-princip.

Det foreslås, at der i selve lovteksten gives en definition på ”gravearbejder”. Blandingsbetegnelsen ”Bygnings- og gravearbejder” bør udgå af teksten. Definitionen kunne være: ”Ved gravearbejder forstås alle typer arbejder i jorden, hvor der er risiko for at beskadige nedgravede ledninger”. En uddybning af hvad denne slags arbejder nærmere kan bestå af, kan finde sted i bemærkningerne.

Ændringsforslag og kommentarer til tekst:

§1,
Stk. 2. Ledningsejerregistret har til formål at
1) forsyne bygherrer, entreprenører eller andre, som erhvervsmæssigt udfører bygnings- eller gravearbejder i jorden, med oplysning om ledningsejere forud for søgning af ledningsoplysninger og udførelse af gravearbejder.

Hvis punktets formål er at beskrive de grupper, der får pligt til at benytte registret, er formuleringen udmærket, men registret har jo et bredere sigte, idet alle bør have adgang til at få gavn af at søge i det.

_____________________

§2,
Stk. 4. Loven gælder ikke for drænrør og -ledninger, der tjener som vandløb, eller som er en del af et vejanlæg.

Dræn fra vejanlæg på naboarealer bør være omfattet.

_____________________

§4
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om indberetning af lednings-ejeroplysninger og interesseområde samt om den form, som indberetningen skal have.
Stk. 2. Enhver ledningsejer har pligt til at meddele ledningsejeroplysninger, såfremt ledningsejeren ejer
1) et offentligt net, der har til formål at forsyne forbrugere med forsyningsydelser eller tjener til afledning af spildevand eller affald for en flerhed af husstande.
2) et privat net, der har en momspligtig indkomst fra betalende abonnenter, såfremt ledningen er beliggende inden for samme ejendom eller flere sammenhængende ejendomme.
3) et ledningsnet, som uden at være omfattet af nr. 1, tjener til at fremføre forsyningsydelser til et værk, transformerstation eller lignende.

Det bemærkes, at i elforsyningsloven er begrebet ”kollektive net” indført for at fjerne den forvirring ordet ”offentlig” kan bidrage med, da der jo ikke menes ”offentlig ejet”. Det kollektive elnet omfatter både transmissions- og distributionsnettet og overflødiggør dermed nr. 3.

_____________________

§8,
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte brugeres betaling for brugen af registret.

”stk. 2” skal formentlig ændres til ”stk. 1”.

_____________________

§9,
Stk. 3. Betales bøden ikke i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Det understregede ”Ikke” skal formentlig fjernes.

_____________________

Til bemærkningerne:

Side 5 nederst:
”Det foreslås, at ledningsejere med forsynings-, tele- og spildevandsledninger samt produktions- og indvindingsledninger bliver omfattet af registreringspligt,. fordi de fleste ledninger er beliggende i vej, ofte i tracéer hvor der ligger ledninger tilhørende andre ledningsejere.

I henhold til Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje har enhver ledningsejer krav på at ligge som gæst i vej, og de fleste forsynings- og spildevandsledninger ligger derfor i ledningskorridorer i vej.

Det understregede bør slettes. At ledninger ligger i korridorer i vejarealer er ikke i sig selv et argument for indførelse af ledningsregistret.

Side 6 midt:
”Det er meningen at registret i en interaktiv kortvisningsapplikation kan forsyne brugerne med oplysning om, hvilke ledningsejere, der ligger i graveområdet og oplyse om det forsyningsområde, hvor ledningsejeren har ledninger liggende.”

Under brugerens søgning af ledningsejere vil systemet sammenholde det indtegnede graveområde med det underliggende interesseområde og generere oplysninger om ledningsejerne i området og for hver enkelt ledningsejer forsyne brugeren med oplysning om ledningsejerens forsyningsområde og det nærmeste kontor, hvorfra lednings-oplysninger kan rekvireres.

Det understregede bør slettes under forudsætning af, at der med forsyningsområde menes et geografisk distrikt afgrænset af en forsyningsgrænse.

En ledningsejers forsyningsområde skal ikke kunne ses i systemet. Flere ledningsejere mener at forsyningsområdets udbredelse er en forretningshemmelighed. Forsyningsområdets udbredelse har ingen relevans for formålet med registret.

Der bør fokuseres på ”interesseområder”, som også nævnes i lovteksten (f.eks. §4), men underforstået at også interesseområderne ikke kan ses af brugerne.

Hvis der med forsyningsområde menes forsyningsart, bør dette præciseres.

_____________________

Side 7 afsnit 1.2:
Bygnings- og gravearbejder har igennem de senere år antaget et omfang, som har gjort det svært for aktørerne i forsynings- og entreprenørbranchen at finde frem til ledningsejerne. Ledninger tilhørende forskellige ledningsejere vil som oftest ligge i samme vej efter et gæsteprincip; enten ved siden af hinanden eller ovenpå hinanden. Det giver derfor ofte anledning til pågravninger og overgravninger af kabler og ledninger, når der skal foretages omlægninger eller udskiftninger eller reparationer på ledninger.

Efter første punktum bør en vigtig forklaring tilføjes, nemlig ”Ikke mindst liberaliseringen af telesektoren har øget antallet af ledningsejere betragteligt:”

_____________________

Side 9 øverst:
Der optræder vanskelige bevismæssige spørgsmål i forbindelse med retssager om erstatningsansvaret som følge af beskadigelser på ledninger, hvor det skal afklares, hvem der er mulig skadevolder. Skader på ledninger viser sig ofte først lang tid efter at skadevolderen har forladt graveområdet. Disse bevismæssige vanskeligheder vil kunne imødegås ved, at registret kan afgive oplysning om, på hvilket tidspunkt gravearbejdet er udført.

Registret vil ikke kunne afgive oplysning om, på hvilket tidspunkt gravearbejdet er udført.

Det kan dog give en indikation, idet man kan få at vide, hvornår der er spurgt efter ledningsejeroplysninger.

_____________________

Side 12 midt:
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at registret ikke påtager sig noget ansvar for fejl og mangler i de oplysninger, der kan søges, og som ledningsejerne har indberettet. Baggrunden for denne bemyndigelse er, at registerføreren ikke kan vide, om der findes ledningsejere, som ikke er registreret i systemet.

Baggrunden er logisk set også, at registerføreren ikke kan vide om ledningsejeren har indberettet korrekte oplysninger og - ikke mindst - om ledningsejeren har ajourført sine oplysninger.

_____________________

Side 19:
Andre end de professionelle graveaktører kan vælge at bruge registret til søgning af ledningsejere, såfremt de udfører gravearbejder i offentlig vej eller privat fællesvej. Reglen omfatter såvel virksomheder, som private, der skal grave i offentlig vejareal m.v. og derfor har behov for at indhente ledningsejeroplysninger.

Det synes ikke hensigtsmæssigt at begrænse offentlighedens adgang til registret til kun at måtte omfatte gravearbejder i vejareal. Dette vil næppe heller være praktisk muligt.

Afsnittet kan eventuelt formuleres således:

”Andre end de professionelle graveaktører kan have gavn af at bruge registret, når de skal udføre gravearbejder. Såvel virksomheder som private bør derfor have let adgang til at benytte registret.”

_____________________

Side 19 nederst:
Til nr. 1:
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for, at registret kan oplyse enhver ledningsejer om, hvilke entreprenører, der har udført ledningsarbejder i forsyningsområdet og i hvilket tidsrum det er sket, under forudsætning af, at gravetilladelsen bliver udnyttet.

Den interessante funktionalitet, der beskrives her, har vel ikke så meget med den kvittering at gøre, som §7, stk. 2 nr. 1 handler om.

Ledningsregistret kan højst oplyse om, hvilke entreprenører, der har spurgt i registret i et givet område.

Med venlig hilsen

FULS
Jesper V. Kristensen

til toppen

Trafikministeriet
1. kontor
Lene B. Rasmussen
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København K.

1. juli 2002

Høringssvar vedr. Standardvilkår for ledningsarbejde mv. i og over vej.

Trafikministeriet har ved brev af 14. maj 2002 (J. nr. 409-8) udsendt dokumentet "Standardvilkår ". Det fremgår af ministeriets brev, at særligt brancheforeningerne FULS og Telekommunikationsindustrien (TI) er inviteret til at afgive kommentarer til det nu foreliggende udkast til Standardvilkår.

Nedenfor følger FULS' og TI's bemærkninger til udkast til Standardvilkår for ledningsarbejder mv. i og over vej:

Overordnede bemærkninger.

· FULS og TI hilser velkommen, at Trafikministeriet har opgivet planen fra høringsrunden i juni 2001 om at etablere et særligt "Standardregulativ for større ledningsarbejder", som hvis fuldført skulle have sameksisteret med det nugældende "Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje" fra 1995.

· Behovet for vejledende kommentarer: Derimod er det uforståeligt, at mange hensigtsmæssige vejledende kommentarer fra 1995-Standardregulativet nu ikke tillægges betydning og således ikke videreføres i det udkast til Standardvilkår, som skal træde i stedet for 1995-Standardregulativet. Det kan opfattes, som et ønske om at tilføre vejmyndigheden udvidede hjemmelsbeføjelser eller som et ønske om at forenkle regelgrundlaget for ledningsarbejder i veje. I begge tilfælde vil det hæmme en gnidningsfri og rationel hverdag i samarbejdet mellem vejmyndighed og ledningsejer, og over tid skabe en meget forskellig forvaltningspraksis på tværs af landets mange lokale vejmyndigheder, hvilket ikke kan være hensigten med de nye standardiserede vilkår.

FULS og TI finder som følge af den manglende videreførelse af kommentarer, at udkastet til "Standardvilkår for ledningsarbejder mv." i overvejende grad er blevet en regelgennemgang, i stedet for en vejledning uden sikring af den hensigtsmæssige balance mellem vejmyndighedens og bygherrens/ledningsejerens legitime behov for udnyttelse af vejareal til de samfundsmæssige formål, som de har til opgave at varetage. Kommentarteksterne fra 1995-Standardregulativet bør derfor videreføres i de nye Standardvilkår.

· Garantistillelse: FULS og TI finder, at det er af væsentlig og principiel betydning for ledningsejerne, at der ikke fremover udvikler sig en forvaltningspraksis, hvor ledningsejerne skal stille garanti, uden særlig saglig begrundelse.

Det forhold, at kommentaren, som findes i det nugældende 1995-Standard-regulativ, og som lyder - "I den normale situation vil kravet om sikkerhedsstillelse være overflødigt, og i situationer, hvor der måtte opstå uenighed mellem vejmyndigheden og bygherren om betalingskrav, bør dette løses efter dansk rets almindelige regler" - ikke er medtaget i udkastet til nye Standardvilkår finder FULS og TI meget bekymrende og uhensigtsmæssigt.

· Fjernelse af brugsophørte ledninger: FULS og TI finder det ligeledes uhensigtsmæssigt og bekymrende, at kommentaren til § 10 i nugældende 1995-Standardregulativ om "Fjernelse af overflødige anlæg" helt er udeladt i det nye udkast til Standardvilkår.

FULS og TI mener principielt, at et så væsentligt punkt i de nye Standardvilkår bør være ledsaget af en vejledende kommentar.

§ Tekniske forskrifter: En af hensigterne bag 1995-Standardregulativet var ifølge forordet, at standardisere vejmyndighedernes tekniske krav, og man ønskede derfor at indføre en ensartet praksis, som samtidig kunne sikre vejene mod unødvendig overlast i forbindelse med opgravninger. I standardregulativet vejledes vejmyndighederne således om, at retablering mv. bør løses efter de tekniske forskrifter i 1) DS norm 475 og 2) Vejregler for udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg.

Idet FULS og TI ikke forventer ændring i denne praksis, finder FULS og TI, at dette fortsat bør fremgå som en kommentar til pkt. 4.4 i de nye Standardvilkår.

· Vejmyndighedens krav om anbringelse af ekstra tomme trækrør: FULS og TI mener, at det er særdeles vigtigt for teleoperatørerne/tele-ledningsejerne, at de ikke af vejmyndigheden påføres et krav om pligt til at nedlægge ekstra tomme trækrør, som de ikke selv skønner at have behov for.

Skønner en vejmyndighed, at der fra anden side kan tænkes at være interesse for at placere yderligere trækrør i en given vejstrækning, bør behovet for anbringelse af disse yderligere trækrør prøves via en forespørgsel til andre teleoperatører om interessen for samgravning.

· Samgravning: I det omfang vejmyndigheden ønsker at få belyst om andre konkurrerende teleoperatører i nærmeste fremtid har behov for at anbringe yderligere trækrør i en given vejstrækning, bør dette ske gennem en procedure, hvor der på gennemsigtig og ikke-diskriminerende basis indbydes til samgravning mellem flere bygherrer/teleoperatører.

Et krav om samgravning må ikke kunne forhale igangværende gravearbejder eller planlægningen af fremtidige ledningsanlæg. Ligeledes må et krav om samgravning ikke medføre en væsentlig merudgift for ledningsejeren set i forhold til omkostningerne ved sologravning.

Detaljerede bemærkninger.

Ad: Fjerde afsnit i Forord.

FULS og TI mener, at det i "Forord" til Standardvilkårene bør fremgå, at der er tale om et vejledende dokument. På den baggrund skal FULS og TI forslå, at 4. afsnit i forordet ændres og får følgende formulering:

Sigtet med de herved foreliggende, nye Standardvilkår er - i lighed med Standardregulativet fra 1995 - at skabe et sæt vilkår, der er rimelige for såvel vejbestyrelser/vejmyndigheder som bygherrer/ledningsejere. Standardvilkårene er fortsat tænkt som en vejledning for vejmyndighederne, således at disse i hvert tilfælde kan vurdere, om vilkårene er relevante og sagligt begrundede ved udstedelse af den konkrete gravetilladelse ud fra de hensyn som vejmyndigheden skal varetage set i forhold til bygherrens legitime behov for at udnytte vejarealet.

Ad: Anvendelsesområde mv., pkt. 1. - 1.4.

FULS og TI mener, at det af "Kommentar til Anvendelsesområde mv." bør fremgå:

§ At ledningsejere i tilknytning til offentlig forsyningsvirksomhed (herunder operatører af offentlige telenet) i henhold til love for de respektive forsyningsområder er tillagt en ekspropriationsret.

§ Hvilke saglige forhold en vejmyndighed bør forholde sig til ifm. en ansøgning om anbringelse af ekstra tomme trækrør til reservekapacitetsformål.

§ At en vejmyndighed skal være tilbageholdende med at kræve ekstra trækrør anbragt med mindre, der - uden urimeligt ophold - kan indgås frivillig aftale herom med den ansøgende bygherre/ledningsejer eller andre på basis af samgravning.

§ At en vejmyndighed kan søge etableret og aftalt en gennemsigtig og ikke diskriminerende procedure for iværksættelse af samgravning på strækninger i et lokalområde, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt af vejmyndigheden eller bygherrer/ledningsejere.

§ At vejmyndigheden ikke må gøre en tilladelse til at anvende eksisterende trækrør til nye/yderligere telekabler afhængig af, at den enkelte ledningsejer disponerer kapaciteten i sine trækrør på en måde fastlagt af vejmyndigheden. Det bør i øvrigt præciseres, at vejmyndigheden udelukkende kan fastsætte vilkår, der relaterer sig til trafikmæssige sikkerhedsforanstaltninger i særdeleshed under arbejdets udførelse i vejareal.

På ovennævnte baggrund skal FULS og TI opfordre til, at "Kommentar til Anvendelsesområde mv." samlet får følgende formulering:

Kommentar:

For de fleste typer ledningsarbejder gælder, at de udføres af instanser med ret til om fornødent at gennemføre deres arbejder ved ekspropriation. Disse instanser har dermed en særlig status, der i sig selv sætter grænser for de krav, som vejmyndigheden kan stille som betingelse for at tillade rådighed over vejareal til ledningsformål.

Vejmyndigheden er ikke forpligtet til at give tilladelse til anbringelse af tomme trækrør medmindre dette er rimeligt begrundet i ovennævnte instansers varetagelse af udbygningen af ledningsinfrastrukturen inkl. nødvendig reservekapacitet.

Det kan være hensigtsmæssigt, at vejmyndigheden ifm. en ansøgning om gravetilladelse fra en teleoperatør foranstalter, at andre teleoperatører - under anvendelse af en gennemsigtig og ikke diskriminerende forvaltningsprocedure - gives mulighed for samgravning.

Såfremt en vejmyndighed forlanger samgravning bør det ske under konkret, begrundet hensyntagen til igangværende gravearbejder og planlægningen af fremtidig ledningsfremføring, og efter nærmere aftale vedrørende ejerskab og betaling.

Det er i vejlovens § 106, stk. 4, fastsat, at projekter til anbringelse af nye eller ændringer i bestående underjordiske ledninger skal godkendes af vejmyndigheden, forinden arbejdet påbegyndes. Dette betyder, at når et trækrør, som er nedgravet i henhold til en gravetilladelse, efterfølgende ønskes anvendt til (nye/yderligere) ledninger, skal ledningsejeren (ejeren af ledningen) i hvert enkelt tilfælde have vejmyndighedens tilladelse hertil, forinden kablet anbringes, medmindre indtrækning/indspuling kan foretages uden involvering af vejareal. Tilladelsen skal, som en naturlig konsekvens af gæsteprincippet i vejloven, indeholde alene de samme vilkår vedrørende de trafikmæssige sikkerhedsforanstaltninger som gravetilladelsen.
Ved den i 1.3. nævnte "anvendelse" af en ledning tænkes der ikke på, hvad der sendes gennem ledningen, men alene på, at ledningens anbringelse, drift og vedligeholdelse sker i overensstemmelse med de fastsatte vilkår.

For private veje og private fællesveje i landområder gælder de almindelige ejendomsretlige regler. Bygherrer, der ønsker at råde over sådanne vejes arealer til særlige formål, kan kun gennemføre dette efter aftale med vejejeren eller ved ekspropriation efter de derom fastsatte regler.

Ad: Tilladelse, vilkår, pkt. 2. - 2.4.

FULS og TI mener, at der i "Kommentar til Tilladelse, vilkår" bør indføjes:

§ Et forbehold ad pkt. 2.2 om, at samgravning ikke bør forlanges af en vejmyndighed, såfremt dette medfører en væsentlig ekstraudgift set i forhold til sologravning.

§ En vejledende kommentar vedrørende tidsfrister mellem graveansøgning og iværksættelse af arbejder, som det er tilfældet i det nugældende Standardregulativ.

§ En vejledende kommentar om, at uopsættelige reparationer kan iværksættes uden tilladelse, jf. muligheden herfor i vejloven § 106, stk. 4.

På ovennævnte baggrund skal FULS og TI opfordre til, at "Kommentar til Tilladelse, vilkår" samlet får følgende formulering:

Kommentar:

Krav om samgravning bør ikke stilles af vejmyndigheden, såfremt dette medfører en væsentlig ekstraudgift for ledningsejeren set i forhold til omkostningerne ved sologravning.

Ved mindre arbejder er minimumsfristen for graveansøgninger normalt 8 dage. I visse kommuner har fristen for denne type arbejder været kortere. Der er selvsagt ikke noget til hinder for, at denne kortere frist aftales bibeholdt. Er der behov for en orientering af offentligheden, bør fristen tage hensyn hertil. Ved nyanlæg og renovering af ledninger kan det være praktisk at aftale en frist på mindst 3 uger før arbejdet forudsættes iværksat.

Uopsættelige reparationer af eksisterende anlæg kan påbegyndes uden ansøgning, idet der dog forinden så vidt muligt indhentes tilladelse fra vejmyndigheden jfr. lov om offentlig veje § 106, stk. 4. Politiet skal orienteres om arbejdet, såfremt dette giver anledning til væsentlige trafikale gener. Skriftlig ansøgning skal snarest derefter indsendes.

Ved behandling af en ansøgning fra en ledningsejer om ledningsanbringelse i et areal, der er pålagt byggelinier i medfør af vejloven, bør vejmyndigheden overveje, hvilke relevante vilkår, der skal fastsættes i dispensationen. Vilkårene kan som udgangspunkt svare til de vilkår, der fastsættes ved meddelelse af gravetilladelse i henhold til §§ 101 og 106 i vejloven. Herved opnås overensstemmelse mellem vilkårene i de tilfælde, hvor en ansøgt ledningsanbringelse krydser såvel et byggelinjeareal som et (udlagt) vejareal.

Ad: Tilladelse, vilkår, pkt. 3. - 3.2.

I kommentaren til bestemmelse om vejsyn i nugældende Standardregulativ er det præciseret, at det principielle synspunkt er, at vejen som udgangspunkt skal retableres i samme stand som forud for arbejdet. I øvrigt et synspunkt som også fremgår af de tekniske forskrifter. FULS og TI savner derfor en grund til, at dette ikke længere bliver fremhævet, og kan i mangel af grund udlægges som, at dette ikke længere er et principielt synspunkt.

Videre bør det efter FULS' og TI's opfattelse gælde, at både vejmyndighed og ledningsejer bør have lige adgang til at kræve vejsyn i pkt. 3.

FULS og TI skal med henvisning til ovenstående foreslå, at pkt. 3 får følgende formulering:

3. Forinden arbejdet påbegyndes, kan vejmyndigheden eller ledningsejeren kræve, at der afholdes vejsyn eller foretages registrering af vejarealets tilstand. Ledningsejeren skal underrette vejmyndigheden om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse, samt navn og telefonnummer på den daglige ansvarlige leder af arbejdet og navnet på den kontaktperson, som vejmyndigheden kan henvende sig til uden for normal arbejdstid.

Som det fremgår af formuleringen er vejmyndigheden og ledningsejeren nu ligestillet med hensyn til at kunne kræve, at der holdes vejsyn mv., hvilket FULS og TI anser for rimeligt ud fra en almindelig retssikkerhedsbetragtning.

Sætningen "Vejmyndigheden kan fastsætte krav til tidspunktet for arbejdets påbegyndelse og afslutning, herunder om udførelsen i henhold til godkendt tidsplan" er taget ud, idet denne bestemmelse allerede fremgår af pkt. 5.3 i ministeriets udkastet til Standardvilkår.

Som en følge af den foreslåede ændrede formulering af pkt. 3. skal FULS og TI foreslå, at "Kommentar til pkt. 3. - 3.2" samlet får følgende formulering:

Kommentar:

Ledningsejere skal i god tid underrette vejmyndigheden om planlagte nye ledningsanlæg, under hensyntagen til, at der i videst muligt omfang skal kunne udføres samgravning.

Det principielle synspunkt, der ligger bag ved de tekniske bestemmelser om opgravning og retablering af vejareal, er princippet om, at vejen som udgangspunkt skal retableres i samme stand som umiddelbart forud for arbejdet. Dette er baggrunden for, at såvel vejmyndighed som ledningsejer kan kræve afholdt et vejsyn med deltagelse af begge parter. Under dette vejsyn kan parterne få registreret forholdene, som de er, når gravearbejdet påbegyndes. Sådanne vejsyn vil typisk være aktuelle ved større gravearbejder i vejarealet. Alternativt kan parterne ved fotografier eller videooptagelser selv sikre sig bevis for vejens tilstand forud for gravearbejdet.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at vejmyndigheden skal deltage i byggemøderne, men dette kan være et forum, hvor vejmyndigheden kan gøre sine synspunkter gældende, hvis ikke andre fora findes mere hensigtsmæssige.

Det er kun i de nævnte helt ekstraordinære og uforudsigelige situationer, vejbestyrelsen kan kræve gravearbejdet indstillet og/eller vejarealet retableret. Herved tænkes der dels på force majeure lignende tilstande, dels på særligt omfattende nationale begivenheder som statsbryllupper, -begravelser og fremmede statsoverhoveders besøg.

Ad: Pkt. 4. - 4.5 om Tekniske krav mv.

Det er FULS' og TI's synspunkt:

§ At pkt. 4.5 i Standardvilkårene bør slettes som punkt og i stedet overføres og blive en vejledende kommentar. Videre anser FULS og TI det for hensigtsmæssigt, at ledningsejerbranchens anbefalinger for gravearbejder fortsat anerkendes. Det foreslås derfor, at der i kommentaren medtages et punkt herom.

§ At det nugældende Standardregulativs vejledning vedrørende forholdet til andre ledningsejere ved ledningsflytninger, ændringer eller risiko for beskadigelse af eller gener for andre anlæg bør bibeholdes i de nye Standardvilkår.

§ At det bør præciseres som en kommentar til pkt. 4.4, at hensigten med de tekniske forskrifter er at begrænse antallet af forskellige tekniske krav som stilles af vejmyndigheder.

I forordet til 1995-Standardregulativet anvises, at hensynet til retablering mv. bør løses efter de tekniske forskrifter i DS norm 475 og Vejregler for udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg. Ifølge gældende praksis er det derfor anerkendt, at der almindeligvis ikke stilles andre tekniske krav end anført heri. En af hensigterne bag 1995-Standardregulativet var netop at forhindre vejmyndighederne i at stille forskellige tekniske krav, og man ønskede derfor ensartet praksis, som samtidig kunne sikre vejene mod overlast i forbindelse med opgravninger.

Bemærkningen om tekniske standarder fra 1995-Standardregulativets forord bør derfor medtages igen - denne gang som kommentar til pkt. 4.4.

FULS' og TI's samlede forslag til Kommentar for pkt. 4. - 4.4 er herefter:

Kommentar:

Vejmyndigheden kan, under hensyntagen til vejtype eller de konkrete forhold, i forbindelse med meddelelse af tilladelsen stille begrundede krav til ledningsanlægget og tilhørende tekniske installationer, og gennemførelsen af arbejdet, når dette kan begrundes i hensynet til vejanlægget eller trafikafviklingens sikkerhed. Udgifterne hertil er vejmyndigheden uvedkommende.

Vejmyndigheden kan f.eks. stille krav til ledningsanlæggets placering, afskærmning mv., såfremt hensynet til vejanlægget eller trafikafviklingens sikkerhed nødvendiggør dette. Vejmyndigheden kan i denne sammenhæng stille krav om at anlægget skal følge relevante retningslinier udarbejdet af en ledningsejerbrancheforening.

Såfremt arbejdets udførelse giver anledning til flytninger og ændringer eller medfører risiko for beskadigelse af eller gener for andre anlæg, må ledningsejeren selv træffe aftale med de pågældende ledningsejere. Flytninger skal naturligvis godkendes af vejmyndigheden, jf. lov om offentlige veje § 106 og privatvejsloven § 52.

Erfaringsmæssigt foreligger, der et vis grad af modsætningsforhold mellem vejmyndigheder og bygherrer/ledningsejere i relation til spørgsmålet om, hvorledes vejvæsenet sikrer sine veje mod unødvendig overlast i forbindelse med opgravninger mv. Denne side af sagen er af teknisk/økonomisk art. Dette problem bør løses ved de tekniske forskrifter om emnet, dvs.:

(1) DS norm for etablering af ledningsanlæg i jord

(2) Vejregler for udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord.

Ad: Pkt. 7 - 7.2 om Risiko og Ansvar

FULS og TI ser det ikke begrundet at ændre den tilsvarende bestemmelse i det nugældende Standardregulativs § 11. FULS og TI skal derfor opfordre til, at Trafikministeriet viderefører de hidtidige bestemmelser på området.

FULS og TI skal herefter foreslå følgende formulering af punktet og punktets kommentar:

7. Ledningsejer bærer risikoen og det fulde ansvar i forbindelse med ledningsanlæggets etablering, drift, vedligeholdelse og fjernelse efter brug, herunder ansvar for skade på vej og vejindretning som følge af ledningsanbringelsen eller senere ledningsarbejde.

7.2. Ledningsejer har ansvaret og skal betale for flytning, forstærkning eller andre foranstaltninger vedrørende ledningsanlægget, såfremt regulering eller omlægning af vejen kræver dette jfr. lov om offentlige veje §§ 20 og 106 og privatvejsloven § 52. Ved større vejarbejder skal ledningsejeren varsles herom i god tid.

Kommentar:

Efter dansk rets almindelige erstatningsregler kan ledningsejeren pålægges erstatningsansvar, hvis ledningsejeren eller dennes ansatte i forbindelse med arbejdets udførelse eller anlæggets senere vedligeholdelse ved forsætlig eller uagtsom handling påfører andre skade med økonomisk tab til følge.

Bestemmelserne i vejlovens §§ 20 og 106 er nærmere kommenteret i Trafikministeriets cirkulære af 6. december 1985 om lov om offentlige veje, jfr. pkt. 55.

Ad: Pkt. 8 om Sikkerhedsstillelse.

Punktet svarer til det nugældende Standardregulativs § 8, men idet man har udeladt den forklarende kommentar, bliver der reelt tale om en skærpelse. Dette punkt kan således betyde et væsentlig økonomisk indgreb i ledningsejernes adgang til gravetilladelse.

Det er FULS' og TI's holdning, at såfremt der fremover udvikler sig en helt ny praksis, hvor vejmyndighederne generelt vil stille krav om sikkerhedsstillelse ved gravearbejder, så foreligger der en temmelig indgribende situation for de private ledningsejere på teleområdet, som vil blive stærkt belastet heraf både økonomisk og administrativt.

Det er FULS' og TI's opfattelse, at det er tvivlsomt, om vejmyndigheden har en egentlig hjemmel til generelt at kræve sikkerhed i forbindelse med gravetilladelsen. Legalitetsprincippet indebærer derfor, at vejmyndigheden må udvise tilbageholdenhed med kravet om sikkerhed. Da en sikkerhedsstillelse efter sit indhold alene anvendes til sikkerhed for betaling, bør det saglige kriterium for , om der bør kræves sikkerhed, altid bero på en konkret vurdering af den graveansøgendes betalingsevne.

Når man i Standardvilkåret fortsat undtager offentlig virksomhed for pligten til at stille sikkerhed, må det derfor efter FULS' og TI's opfattelse være begrundet ud fra ministeriets betragtning om, at betalingsevnen i så fald ikke er usikker. Denne sondring mellem offentlige og private virksomheder er efter FULS' og TI's opfattelse ikke tilstrækkelig til forskelsbehandling, da der også vil kunne foreligge eksempler på offentlige virksomheder med ringe betalingsevne, ligesom offentlige virksomheder kan blive privatiseret i løbet af en garantiperiode. Behovet for sikkerhedsstillelse af en offentlig virksomhed kan derfor i en konkret situation være mindst lige så stor som for private virksomheder.

Endelig må der ud fra samfundsøkonomiske betragtninger stilles spørgsmålstegn ved, hvad vejmyndigheden opnår ved en sikkerhedsstillelse. Garantien ændrer ikke på det forhold, at evt. tvister mellem vejmyndigheder og ledningsejere i givet fald først må afklares af voldgift eller domstolene, før der kan trækkes på en garanti. I den normale situation vil der aldrig blive behov for en sikkerhed, da evt. problemer med retablering efter opgravning mest hensigtsmæssigt kan forebygges ved at pålægge bygherren at afhjælpe konstaterede mangler indenfor en rimelig kort frist, med passende konsekvenser ved manglende overholdelse af fastsatte tidsfrister for udbedring.

En generel pligt til sikkerhedsstillelse vil i telebranchens tilfælde - med mere end 75.000 gravetilladelser på landsplan pr. år alt efter størrelsen af den krævede sikkerhed og reglerne for frigivelse heraf - indebære, at teleoperatørerne må binde mange hundreder millioner kroner som sikkerhed hos vejbestyrelser. Hertil kommer nye administrative opgaver med etablering af sikkerhedsstillelse og efterfølgende arbejde med opfølgning og frigivelse af sikkerhed, ikke blot hos teleoperatørerne, men også hos de vejbestyrelser, der kræver sikkerhedsstillelse.

Samfundsøkonomisk strider kravet om sikkerhed med proportionalitetsprincippet. Den omstændighed, at der er nogle ledningsejere med en dårlig økonomi eller enkelte ledningsejere, som udfører arbejder i en dårlig kvalitet, men som til gengæld har væsentligt færre gravetilladelser, bør ikke have den konsekvens, at der i forbindelse med det store flertal af gravetilladelser kan afkræves sikkerhedsstillelse af alle uden egentlig saglig begrundelse, som i kraft af hensigten med en sikkerhed kun kan være dårlig betalingsevne.

Såfremt der måtte være et øget behov for sikkerhed skal FULS og TI anbefale, at Trafikministeriet på vegne af vejmyndighederne indleder en drøftelse med repræsentanter for ledningsejere, om hvordan dette behov i øvrigt kan tilgodeses. Ved en sådan drøftelse kunne man samtidig se på sikkerhedens maksimumstørrelse, nedskrivning, garantitype mv. som ikke er behandlet ved dette vilkår.

På ovenstående baggrund, er det FULS' og TI's synspunkt, at det af de nye Standardvilkår bør fremgå, at der skal være særligt saglige grunde til at en vejmyndighed forlanger sikkerhedsstillelse.

FULS og TI skal derfor opfordre til, at kommentaren til pkt. 8 i Standardvilkårene får følgende formulering:

Kommentar til pkt. 8:

Bestemmelsen angiver, at vejmyndigheden ikke bør kræve sikkerhedsstillelse for opfyldelse af bygherrens forpligtelser i henhold til en gravetilladelse, såfremt bygherren er en statsvirksomhed eller anden juridisk person, hvis betalingsevne ikke kan omtvistes. I den normale situation vil kravet om en sikkerhedsstillelse være overflødigt, og i situationer, hvor der måtte opstå uenighed mellem vejmyndigheden og bygherren om betalingskrav, bør dette løses efter dansk rets almindelige regler.

Ad: Pkt. 10 om retablering af vejareal og vejafmærkning.

FULS og TI skal opfordre til, at kommentaren til pkt. 10 får følgende formulering med henblik på, at det mere præcist fremgår, hvilken teknisk dokumentation for retablering af vejareal en vejmyndighed bør anvende.

FULS og TI skal foreslå følgende kommentar til pkt. 10:

Kommentar

Dokumentationen for retablering af vejareal skal være i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i AAB afhængig af projektklassen og de heraf foreskrevne kontroller.

Det er alene udgifter til dokumentation (f.eks. boreprøver) til brug for godkendelsen, der kan kræves bekostet af ledningsejeren. Vejmyndighedens udgifter til ansattes løn, transportomkostninger mv. i forbindelse med godkendelsen afholdes af vejmyndigheden.

Ad: Pkt. 11. - 11.3 om fastsættelse af frist for afhjælpning af mangler ved retablering.

Det er FULS' og TI's synspunkt, at der i relation til vejmyndighedens mulighed for ensidigt at fastsætte en frist til ledningsejeren om mangelafhjælpning bør være en vejledende kommentar, så det sikres, at der ikke udvikler sig en uhensigtsmæssig vilkårlighed på området.

FULS og TI skal foreslå følgende kommentar til pkt. 11:

Kommentar:

Der bør så vidt muligt være sammenfald mellem tidsfrister for retableringen, som er fastsat i henhold til §11, stk. 1, og de afhjælpningsfrister, der er angivet i Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Minimumsfristen bør normalt ikke sættes kortere end 10 arbejdsdage.

De i 11.2 nævnte forhold forudsætter årsagssammenhæng mellem ledningsejers retableringsarbejde og evt. sætninger og lignende forandringer, som der måtte fremkomme indenfor den 2-årige garantiperiode.

11.3 anvendes kun efter en passende frist jfr. ovenfor ad pkt. 11.1.

Ad: Pkt. 12. om fjernelse af brugsophørte ledninger.

Det er FULS' og TI's opfattelse, at vejmyndigheden fortsat bør være meget tilbageholdende med at kræve brugsophørte ledninger fjernet. Den foreslåede bestemmelse er meget vidtgående, når der henses til den manglende kommentar i forhold til kommentaren til § 10 i det nugældende Standardregulativ.

For så vidt angår den foreliggende kommentar om, at en vejmyndighed skal vurdere om brugsophørte ledninger fortsatte placering i vejarealer kan stride mod samfundsudviklingen herunder liberaliseringen inden for telesektoren, så mener FULS og TI, at vejmyndigheden ikke bør træffe afgørelser ud fra sådanne meget flygtige og dermed usikre kriterier om samfundsudviklingen.

FULS og TI skal i fortsættelse af ovenstående opfordre til, at følgende formulering indsættes som kommentar til pkt. 12:

12. Såfremt brugen af en ledning ophører, kan vejmyndigheden kræve, at ledningen fjernes uden udgift for vejmyndigheden.

Kommentar:

Vejmyndigheden kan kræve, at gamle anlæg, der overflødiggøres i forbindelse med bygherrens virksomhed i vejarealet, fjernes uden udgift for vejmyndigheden, hvor de er til gene for fremtidige anlægsarbejder eller indebærer risiko for fremtidige sætninger i vejarealet. Hvor ønsket om ledningsfjernelse begrundes i fremtidige anlægsarbejder, vil det være naturligt, at fjernelsen afgrænses til og udføres i tilknytning til de anførte anlægsarbejder.

I almindelighed bør bygherren/ledningsejeren på eget initiativ fjerne sådanne anlæg, når omkostningerne hermed er ubetydelige. Omvendt bør en vejmyndighed være tilbageholdende med at kræve forældede anlæg fjernet, såfremt der er væsentlige omkostninger forbundet med denne fjernelse.

Selv om der er forbundet sådanne omkostninger herved, kan vejmyndigheden dog stille krav om at få anlæggene fjernet i visse tilfælde. Det gælder, hvor anlæggene er til gene for fremtidige anlægsarbejder eller frembyder fare for fremtidige sætninger i vejarealet, altså i tilfælde, hvor der er en konkret og nærliggende fare for, at vejvæsenet får påført betydelige udgifter.

Hvor en brugsophørt ledning udgør en særlig gene eller risiko kan vejmyndigheden, i stedet for at forlange ledningen fjernet, kræve at ledningen sikres.

Vejmyndigheden kan indhente oplysning hos ledningsejeren, om en ledning er brugsophørt.

Ad: Pkt. 15. om registrering og påvisning af ledninger.

I § 8 i nugældende Standardregulativ er forholdet til de andre ledningsejere reguleret. Det foreliggende udkast til Standardvilkår regulerer alene i forhold til vejmyndigheden, FULS og TI skal derfor opfordre til, at der fortsat reguleres ift. andre ledningsejere. Endvidere mener FULS og TI, at der bør være en kommentar til pkt. 15, som vejleder om, hvornår en ledningspåvisning mv. er betalbar.

På ovenstående baggrund skal FULS og TI foreslå følgende formulering for pkt. 15. - 15.2 med tilhørende forslag til kommentar:

15. Ledningsejer skal, efter vejmyndighedens eller anden ledningsejers anmodning, og inden for en af vejmyndigheden fastsat frist, vederlagsfrit levere mere detaljerede oplysninger, eller, såfremt disse ikke er tilstrækkelige, bistå med påvisning af ledningen på stedet, om nødvendigt ved frigravning og/eller opsætning af tydelig markering i terræn.

15.2. Såfremt ledningsejeren ikke er i stand til løbende at give korrekte oplysninger om anlæggets placering, herunder at den i 14 nævnte dokumentation ikke stemmer overens med de faktiske forhold, kan vejmyndigheden kræve, at ledningsejeren lader anlægget registrere hos en anden, der råder over den fornødne organisation. Udgifterne hertil afholdes af ledningsejeren.

Kommentar:

Generelt bør det undgås, at entreprenører/ledningsejere urimeligt forlanger påvisning uden beregning eller stiller urimelige krav til mængden af ledningsdata, herunder de tilhørende kortdata. En ledningsejers påvisning af ledningers beliggenhed overfor andre ledningsejere bør ske uden beregning, hvis ledningsplanerne har en kvalitet, der ikke muliggør forsvarlig genfinding af andre end ledningsejeren selv.

Såfremt en fremmed ledningsejer i øvrigt ønsker - (1) yderligere assistance f.eks. i form af en fast påviser, der følger arbejdet, (2) en opmærkning af tracéet på trods af tilstedeværelsen af tilstrækkelig gode ledningsdata, (3) mere detaljerede data end nødvendigt for ledningsgenfinding, eller (4) ekstra sæt af ledningsdata kan den ulejligede/hjælpende ledningsejer kræve betaling af den rekvirerende ledningsejer.

Ad: Pkt. 18. om overdragelse og godkendelse heraf.

FULS og TI finder, at regelgrundlaget fastlagt i pkt. 18 - vedrørende vejmyndighedens ret til, forud for en overdragelse af et anlæg til en ny ejer, at kræve den ny ledningsejers skriftlige erklæring om, at denne overtager samtlige rettigheder og forpligtelser fra den hidtidige ejer - enten helt bør udgå eller nærmere konkretiseres gennem en kommentar, som begrunder reglens formål og rækkevidde, samt sikrer en ensartet og relevant praksis på området landet over.

Da det er tvivlsomt om bestemmelsen har et reelt indhold, og hvorvidt der er hjemmel til, at vejmyndigheden kan forhindre videresalg, vil det dog være rigtigst, hvis bestemmelsen reduceres til en anmeldelsespligt eller fjernes helt.

Opfordring til dialog om "procedure for samgravning"

I forlængelse af de anførte overordnede henholdsvis detaljerede bemærkninger til nye Standardvilkår skal FULS og TI opfordre til dialog mellem Trafikministeriet og FULS/TI om emnet samgravning herunder lægning af ekstra tomme rør.

Vedrørende samgravning mener FULS og TI, at der er stort behov for at få etableret et udkast til standardiserede retningslinier og procedurer for igangsættelse og gennemførsel af samgravning herunder især i relation til anbringelse af tele-ledninger og trækrør herfor.

En standardiseret procedure vil eksempelvis med fordel kunne adressere spørgsmål som: (1) Hvorledes sikres åbenhed og ikke-diskrimination ved invitation til samgravning, (2) hvorledes er forretningsgang og tidsfrister for alle involverede ved samgravningsforespørgsler, (3) hvorledes deles samgravende ledningsejere om begrænset arealplads til trækrør, (4) hvorledes reguleres forholdet mellem vejmyndighed og flere samgravende ledningsejere mht. projektering, graveansøgning, projektansvar, projektkoordination, projektgennemførelse og afslutning af et projekt i forhold til vejmyndigheden.

Venlig hilsen

Jesper Kristensen
Sekretariatsleder
FULS

(Fællesudvalget vedr. ledningsejersamarbejde)

Ib M. Tolstrup
Direktør
TI

(Telekommunikationsindustrien)

Til toppen

Trafikministeriet
1. kontor
Frederiksholms kanal 27 F
1220 København K

Vor ref.	Deres ref.	Sagsnr.	J. nr.	Dato
JVK/KKR		2001/00068-003	441-01-02	29.juni 2001

Høring vedr.standardregulativ for større ledningsarbejder mv.

FULS har modtaget udkast af 14. marts 2001 til standardregulativ for større ledningsarbejder mv. i og over vej til høring.

Indledningsvis finder FULS det uhensigtsmæssigt og beklageligt, at der ikke i arbejdsgruppen, som har udarbejdet udkastet til det nye regulativ, har været inviteret repræsentanter for ledningsejerne og entreprenørerne, som det var tilfældet ved udarbejdelsen af det eksisterende standardregulativ.

Generelt synes det som om udkastet er målrettet til de nye teleselskaber, som i parentes bemærket ikke er medlem af FULS. Imidlertid finder FULS, at mange af de problemer, som de nye teleselskaber afstedkommer, i lige så høj grad vedrører små ledningsarbejder, f.eks. ved etablering af kommunikationskabler mellem en virksomheds filialer, hvor krydsning af offentlig vej involveres. Her forekommer udkastets tiltag vedr. formidling af ledningsoplysninger (§§ 14 og 16) også at have relevans.

FULS skal derfor anbefale, at der skabes et ensartet regelsæt for alle ledningsarbejder, idet FULS mener, det er muligt at udarbejde et regelsæt, som kan rumme både store og små ledningsarbejder, uden at der bliver tale om "overadministration".

I den forbindelse skal FULS henvise til, at Lov om graveadgang og ekspropriation mv. til telekommunikationsformål er under revision, hvorfor FULS finder, at de særlige telekommunikationsmæssige forhold bør behandles i denne sammenhæng.

Under forudsætning af, at det fastholdes at udarbejde et særligt regulativ for større ledningsarbejder, har FULS følgende kommentarer til det foreliggende udkast:

Kommentarer fra 1995-standardregulativet

Det vil være informativt og praktisk at overføre kommentarerne fra 1995-regulativet til de tilsvarende paragraffer i det nye regulativ, med mindre der skal gælde nye tolkninger og praksis.

Gyldighedsområde

Gyldighedsområdet defineres til "større ledningsarbejder", og som eksempel nævnes ledningsarbejder gennem flere kommuner eller amter eller særligt ressourcekrævende ledningsarbejder. Det nævnes, at man har fundet det uhensigtsmæssigt at definere et fast gyldighedsområde, men vil overlade dette til den enkelte vejbestyrelse fra sag til sag.

FULS mener imidlertid det vil være administrativt besværligt for alle parter uden en fast definition, idet retstilstanden vil være uklar og i øvrigt i strid med almindelige forvaltningsretlige principper om fastlagte kriterier for udøvelsen af vejmyndighedens skøn.

Tomme trækrør

I kommentaren til §1 anføres, at vejmyndigheden både kan nægte og forlange tomme trækrør etableret. Nægtes etablering af trækrør må det præciseres, at alene vejmæssige hensyn, herunder de fysiske kapacitetsmuligheder for den faktiske placering, kan begrunde afslag, men ikke den omstændighed at røret er tomt.

Kræver vejmyndigheden, at en ledningsejer skal lægge tomme trækrør mod sine ønsker, synes der at kunne opstå en kompliceret juridisk situation, hvor forskellige ekspropriationshjemler og anden lovgivning kan komme i modstrid.

FULS skal foreslå, at den generelle kommentar fra standardregulativet fra 1995 om betydningen af, at forsyningsselskaber har en særlig status i kraft af deres ekspropriationsret gentages i det nye regulativ.

Tilladelse og vilkår

Til §2, stk. 1 foreslås, at der i en kommentar vejledes om sædvanlig behandlingsfrist for graveansøgninger.

Vejsyn

Efter §3, stk. 1 kan vejmyndigheden forlange vejsyn. Ledningsejeren bør tilsvarende kunne forlange vejsyn, da det er dokumentation for den standard vejen skal retableres til.

Ledningsbranchens anbefalede retningslinier

§4, stk. 4 henviser til, at "De af ledningsbranchen anbefalede retningslinjer" skal følges. Punktet bør uddybes, da det er uklart, hvilke retningslinier der er tale om.

Supplerende krav til ledningsanlægget

Til §4, stk. 5 ønsker FULS en nærmere belysning af, hvad der ligger i denne bestemmelse, idet FULS skal påpege, at norm for etablering af ledningsanlæg (475) og AAB er gældende for arbejdet, og der kun undtagelsesvist bør kunne fastsættes yderligere tekniske krav.

Reklameskilte

Til §5, stk. 5 kan FULS forudse, at det kan blive vanskeligt at skelne mellem reklamer og informationsskilte. Er et vist logo f.eks. en reklame eller information?

Krav om deltagelse i bestemte kurser

I §6, stk. 2 virker det som om vejmyndigheden kan forlange, at ledningsejerens / entreprenørens personale skal deltage i ganske bestemte kurser, som vejmyndigheden udpeger. FULS mener der er behov for en tydeliggørelse af, at det er krav til personalets kvalifikationer der kan stilles.

Erstatningsansvar overfor tredjemand

I §7, stk. 2 anføres, at ledningsejeren er ansvarlig for tab og ulempe hos tredjemand. Dette er for generelt – i stedet bør det ændres til, at ledningsejeren er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Alternativt kan stykket slettes

Vejmyndighedens ansvar ved drift og vedligeholdelse af vejen

Vedr. §7, stk. 4 finder FULS ikke, at vejmyndigheden generelt kan fraskrive sig ansvar for skader på ledningsanlægget som følge af drift og vedligeholdse af vejene. Ansvaret må bero på dansk rets almindelige erstatningsregler.

Sikkerhedsstillelse

I §8 er teleselskaber tilsyneladende ikke længere omfattet af undtagelsesbestemmelsen, hvorimod der i regulativet fra 1995 er tilføjet et "og lignende" i forbindelse med koncessionerede selskaber.

FULS finder det rimeligt, at det præciseres, hvornår sikkerhedsstillelse kan forlanges. Det bør ske undtagelsesvis og når det er begrundet i den enkelte ledningsejers konkrete forhold, eksempelvis den regnskabsmæssige soliditet eller i tilfælde, hvor ledningsejeren tidligere ikke har handlet forsømmeligt.

Fjernelse af overflødige anlæg

Vedr. §§ 11 og 20 finder FULS, at kommentaren fra 1995-regulativet bør overføres, for at sikre en samfundsøkonomisk forsvarlig forvaltning af paragraffen. Der bør endvidere sikres overensstemmelse mellem de to paragraffer.

Godkendelse af retableringsarbejdet

§13 foreskriver, at vejmyndigheden godkender retableringsarbejdet mod betaling. Dette finder FULS urimeligt.

Standardformat for ledningsplaner

§14 foreskriver, at vejmyndigheden kan forlange f.eks. ledningsplaner udleveret på et bestemt format. Hvis der tænkes på digitale udvekslingsformater, må der rimeligvis være tale om udbredte og anerkendte formater.

Imidlertid bør man også tænke mere langsigtet på dette område. Det må forudses, at flere og flere ledningsejere lægger deres ledningsoplysninger ud på Internettet. I så fald må vejmyndigheden hente data dér.

Påvisning

I § 15 kan vejmyndigheden efter forgodtbefindende forlange, at ledningsejeren vederlagsfrit afmærker eller oven i købet frigraver ledningen vederlagsfrit. Dette er en klar skærpelse af normal praksis, og går imod de principper for påvisning af ledninger

./. FULS har anbefalet siden 1989 (vedlagt).

De fleste ledningsejere bruger mange ressourcer på at registrere deres ledninger, så de kan genfindes på forsvarlig vis. Det er et rimeligt forlangende, at en vejmyndighed, i lighed med andre, benytter foreliggende ledningsplaner til genfinding af ledninger, så længe disse er tilstrækkelige gode til dette formål. Ønsker vejmyndigheden eller andre påvisning på stedet, på trods af brugbare ledningsplaner, er det rimeligt at ledningsejeren får et vederlag for denne service.

Er ledningsplanerne omvendt ikke tilstrækkelig gode til genfindingsformål, påviser ledningsejeren naturligvis ledningen på stedet.

FULS anbefaler, at §15 tilpasses dette princip.

Ledningsinformationsformidling

I §16 gives vejmyndigheden mulighed for – uden ansvar – at udlevere ledningsplaner, som ledningsejerne har udleveret til vejmyndigheden i medfør af §14.

FULS har vanskeligt ved at se en juridisk holdbar begrundelse for, at en vejmyndighed kan påtage sig at udføre en formidlingsopgave af ledningsoplysninger uden samtidig at påtage sig noget erstatningsansvar for egne fejl.

Bortset fra dette synes den foreslåede form for informationsformidling vejmyndigheden her får mulighed for at påtage sig udmærket, når der tænkes på amts- og statsveje.

Omfatter standardregulativet imidlertid også kommunale vejmyndigheder og det fintmaskede, kommunale vejnet, finder FULS ikke, at der kan blive tale om et tilstrækkelig ensartet og rationelt formidlingssystem. Her vil brugen af FLIS eller lignende landsdækkende system være langt mere hensigtsmæssigt (jf. nedenfor).

Samme holdning har FULS til §14, stk. 2, som giver vejmyndigheden ret til at forlange en fortegnelse over veje, hvori eller hvorpå denne har ledninger. Der findes eksempler på praktiske forsøg med sådanne ordninger, og et er, at de har vist sig voldsomt ressourcekrævende. Men værre er det, at komplethed og ajourføring af vejnavnelister altid skaber usikkerhed for, om der er markeret ledninger i samtlige relevante veje.

Fælles Ledningsejer Informations System (FLIS)

FULS er sammen med Danske Entreprenører og Kommunernes Landsforening initiativtager til at opbygge en service på Internettet, FLIS, som i en landsdækkende udgave en gang for alle løser formidlingsproblemet mht. nedgravede ledninger.

FULS vil foreslå, at der i standardregulativet åbnes mulighed for, at vejmyndigheden kan forlange, at ledningsejeren lader sig registrere i FLIS eller tilsvarende system.

FULS vil i samme anledning opfordre til, at der i statslig regi tages vare på, at FLIS eller tilsvarende service rent faktisk etableres landsdækkende, og at der generelt indføres et lovkrav for ledningsejere om at lade sig registrere i en sådan database. Det vil spare alle parter mange administrative ressourcer både ved søgning og udlevering af ledningsdata, og det vil forhindre en stor del af de mange graveskader på ledninger.

På længere sigt vil FLIS eller et tilsvarende system ikke blot være en form for adressedatabase, men også udgøre en portal til de mange kommende hjemmesider med ledningskort, som ledningsejerne vil etablere hver især. Endvidere kan FLIS være hjemsted for en elektronisk graveansøgning.

Med venlig hilsen

Jesper V. Kristensen

Bilag:
Medlemsliste for FULS
FULS’ anbefaling for påvisning af ledninger.

Til toppen

Miljøstyrelsen
Erhvervsaffaldskontoret
Strandgade 29
1401 København K

Vor ref Deres ref Sagsnr J. nr. Dato

S.Elholm/JVK/KKR J.nr.:M3019-0024 999/00256-050 1 441-01-01 15. juni 2001

Vejledning om genanvendelse af jord og restprodukter

FULS har ved brev af 8. maj 2001 modtaget Erhvervsaffaldskontorets udkast til disposition og indhold af kapitel 5 til vejledning om genanvendelse af jord og restprodukter.

FULS har haft udkastet til høring i FULS’ fællesudvalg samt FULS’ faggruppe for ledningsetablering og har følgende bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at bekendtgørelse om anmeldelse af flytning af forurenet jord umiddelbart påfører ledningsejere en stor administrativ byrde, uagtet de typisk ikke har store mængder af jord som skal flyttes. Da ledningsarbejder sædvanligvis udføres i offentlig vej, vil mange af ledningsejernes arbejder ofte vedrøre jord, der pr. definition er forurenet, og som sådan på forhånd bør anmeldes, hvorved sikres at evt. overskudsjord kan flyttes straks. Mængden af anmeldelser kan derfor på landsplan nå et meget stort antal, hvis eksempelvis Tele Danmark på forhånd skal anmelde flytning af jord, hver gang der foretages gravearbejder i offentlig vej. Det vil være hensigtsmæssigt for alle parter, hvis antallet af anmeldelser kan begrænses.

Ledningsarbejderne er karakteristiske ved at de dels er planlagte og dels akutte, hvilket gør det problematisk at indføre en ordning med 4 ugers anmeldelsesfrist for alle ledningsarbejder.

Som ledningsejer er det vanskeligt på forhånd at vide, hvor meget jord, der skal flyttes i forbindelse med ledningsarbejder langs offentlig vej. Udgangspunktet er genanvendelse, således at den samlede mængde overskudsjord udgør så lidt som muligt og i praksis bliver det ofte under 1 m³. I konsekvens heraf kan ledningsejere normalt ikke på forhånd anmelde nogen bestemt mængde, der skal flyttes, men alene mængder, som er baseret på et skøn. Da der ofte er tale om mængder mindre end 1 m³, skal der i princippet ikke anmeldes forud for aflevering til kommunalt modtageanlæg. For at undgå for megen transport vil det være hensigtsmæssigt, hvis denne jord opsamles til en større mængde i et mellemdepot.

Derfor er det ønskeligt at kunne foretage en generel anmeldelse for en periode ad gangen (eksempelvis månedsvis, kvartalsvis, eller evt. halv/helårligt) af alle forventede flytninger afledt af arbejder i offentlige veje i en kommune. Det bør kunne anmeldes, at evt. jord, der flyttes, vil ske til et mellemdepot oprettet til formålet med henblik på opsamling og efterfølgende analyse af jorden før endelig flytning. Når resultatet af analyserne foreligger og den endelige flytning skal foretages, skal jordflytningen anmeldes på ny sammen med en liste over adresserne for den oprindelige opgravning med angivelse af de enkelte mængder.

FULS finder, at en sådan ordning er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, idet lokaliteten, hvorfra evt. jord flyttes, vil være den samme, ligesom mellemdepotet også vil have samme lokalitet. Med henblik på at sikre, at flytningen altid sker fra samme lokalitet til en bestemt lokalitet, kan der evt. oprettes et mellemdepot for henholdsvis kommunalveje og amtsveje, så jorden ikke blandes. Mellemdepotet forestilles oprettet som en lukket container, der opstilles på indhegnet asfalteret areal.

På denne baggrund skal FULS opfordre til, at vejledningen udformes på en måde, så anmelde-ordningen kan administreres så smidigt og håndtérbart som muligt for såvel kommuner som ledningsejere, i overensstemmelse med ovennævnte.

FULS har følgende detailbemærkninger:

Ad 5.1.4. afsnit 4. Dette afsnit må også gælde vejarealer – dvs. der skal ikke tages prøver af vejjord, hvis der ikke er mistanke om forurening.

Ad 5.3.1. Det anbefales, at det i teksten præciseres, at offentlig vej defineres i henhold til "lov om offentlige veje". Herved opnås, at der ikke er tvivl om, hvad der forstås ved offentlig vej. Hvis definitionen er den samme, kan man lige så godt skrive dette, ellers kan man ved en modsætningsslutning nå frem til, at der må være en forskel.

Ad 5.3.2.2. Afsnittet virker selvmodsigende, idet der sondres mellem forventede og hypotetiske flytninger. Det kan være vanskeligt at skelne mellem de to begreber. Det er derfor vigtigt med en præcisering, hvis der er en reel forskel.

Afsnittet betyder, at en ledningsejer kan tage alle planlagte aktiviteter i vejarealer i en kommune eller amt i f.eks. et år og anmelde som én. Det kunne måske kontrolleres bedre, hvis anmeldelsen var en del af graveansøgningen.

Ad 5.3.2.4. Jordens endelige bestemmelsessted er afhængig af jordens karakter. Det kan derfor være vanskeligt, før der er taget analyser, at afgøre, hvortil jorden skal afleveres endeligt. Såfremt vejledningen fastholdes uændret, vil ledningsejere altid være nødt til at anmelde, at jorden forventes afleveret på et § 19 projekt eller kap. 5 anlæg. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at flytning af det mellemdeponerede jord først anmeldes, når analyser foreligger.

Det anbefales endvidere, at de nærmere regler for oprettelse af midlertidigt depot gennemgås i vejledningen. Særligt hvorvidt et sådant kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, idet FULS har konstateret en forskellig praksis fra amt til amt.

Ad 5.6.3. Det anbefales, at der nærmere redegøres for, hvorvidt det kommunale modtageanlæg kan forlange, at der foretages analyser af alt offentlig vejjord, som leveres til anlægget, selv om de enkelte mængder er under 1 m³. FULS finder, der er behov for retningslinier for, hvordan sådanne modtageanlæg bør indrettes, idet man har erfaret, at nogle kommunale anlæg ikke tillader opsamling af mange små mængder og efterfølgende analyse af blandingsprøver, men vil have prøver af hver enkel modtagelse.

Der bør ikke være begrænsninger i mængderne på de kommunale modtageanlæg, medmindre de kan anvise et tilsvarende alternativ.

Ad 5.7.1.6. FULS anbefaler en præcisering af, at kommunerne bør være tilbageholdende med at kræve yderligere oplysninger, medmindre der er særlige tegn på forurening. Dette betyder, at offentlig vejjord almindeligvis kan karakteriseres som lettere forurenet jord, uden yderligere analyse. Såfremt der foretages analyse af offentlig vejjord, vil det normalt ske for at dokumentere, at der er tale om uforurenet jord.

Med venlig hilsen

Jesper V. Kristensen
sekretær for FULS

Til toppen

Kort- og Matrikelstyrelsen
Att.: Sigurd Stampe Villadsen
Rentemestervej 8
2400 København NV

Vor ref

Deres ref

Sagsnr

J. nr.

Dato

JVK/KKR

2001/00068-001

441-01-02

24.april 2001

Høring om nye anbefalinger ved introduktion af System 2000

FULS har i januar 2001 modtaget høringsmateriale fra KMS, hvor KMS foreslår en anbefaling om, at brugere, der omlægger data, anvender UTM/EUREF89 som den primære kortprojektion – og Kp2000 som den sekundære, idet det uddybende er forklaret, at det skal forstås sådan, at kun UTM/EUREF89 anvendes til lagrings-, bearbejdnings- og udvekslingsformål, mens Kp2000 anbefales som standardprojektion internt i de organisationer, hvor der er brug for at veksle mellem kortdata og opmålingsdata.

FULS mener ikke, at det af formuleringerne fremgår klart nok, at anbefalingerne alene vedrører den situation, hvor man aktivt vælger at omlægge data til et nyt koordinatsystem. Det er således vigtigt at få tydeliggjort anbefalings omfang, for at undgå misforståelser.

FULS lægger således vægt på, at det først er når den enkelte bruger kan se tilstrækkelig store fordele ved at overgå til et nyt koordinatsystem, at en sådan overgang kan anbefales.

Det er desuden FULS’ opfattelse, at der for ledningsejere ikke er fordele ved at gå bort fra System 34/45, som modsvarer de omkostninger, der vil være ved en omlægning. Brugere som ønsker at undgå fejlmuligheder ved den store afstandskorrektion i UTM/EUREF89, kan med fordel fortsætte med System 34/45 i stedet for at anvende Kp2000.

FULS finder, at det tydeligere må fremgå, at de nye systemer introduceres som officielle kortprojektioner på lige vilkår med de eksisterende.

Derudover tvivler FULS stærkt på selve anbefalingens hensigtsmæssighed. En anbefaling om primært at anvende UTM/EUREF89 ved udveksling er næppe hensigtsmæssig for alle, da det må forventes, at mange dataudvekslinger vil ske mellem brugergrupper, som har samme præference vedrørende koordinatsystem. Hvis både datamodtager og dataleverandør anvender samme koordinatsystem "internt", vil det være hensigtsmæssigt at også benytte dette til udveksling. Benytter man ikke det samme koordinatsystem, benyttes de transformationsprogrammer, som kan hentes på KMS´ hjemmeside

Med venlig hilsen

Jesper V. Kristensen

Formand for FULS’ faggruppe for

ledningsregistrering

Til toppen

Kort & Matrikelstyrelsen Att.: Sigvard Stampe-Villadsen Rentemestervej 8 2400 København NV
Vor ref.	Deres ref.	Sagsnr.	J. nr.	Dato
JVK/KKR		1999/00091-019	441-01-02	18. maj 2000

Høring om indførelse af referencesystem

FULS har modtaget høringsmateriale om KMS indførelse af hhv. nyt højdesystem DVR90 og to kortprojektioner, UTM/EUREF89 og KortProjektion 2000.

FULS har valgt kun at kommentere kortprojektionerne.

FULS anerkender de GPS-baserede systemer som fremtidige systemer og skal ikke argumentere imod deres indførelse, så længe System 34 fortsat vedligeholdes og understøttes.

FULS er således tilfreds med, at System 34 fortsat vil blive vedligeholdt, idet konvertering fra System 34 til en af de nye projektioner vil medføre konkrete udgifter for mange ledningsejere, men ingen andre fordele end dem man kan tillægge de brede, langsigtede begreber KMS’ selv nævner i sit høringsmateriale: Teknologisk udvikling, øgede krav til sammenhængende data, internationalisering, modernisering mv.

Med de skrappe rationaliseringskrav der stilles til store dele af ledningssektoren i disse år, er der desværre begrænset villighed til at støtte en udvikling på referencenet-området, som stort set kun afføder begejstring hos KMS og andre landsdækkende institutioner.

Med venlig hilsen

Søren Birksø Sørensen

Formand for FULS

Jesper V. Kristensen

Formand for FULS’ faggruppe for ledningsregistrering

Til toppen